Sandflugtens Dæmpning i Tisvildeegnen 1724-38

ønskes kunde, i Amtmand Gram, der var utrættelig med sine Forslag og Indstillinger. Kongen selv tog i Foraaret 1725 op til Tisvildeegnen for at se, hvad der hidtil var udrettet til Flyvesandets Bekæmpning. Han be- falede da, at de Gaarde i Tibirke, der mest vare bedækkede af Sandflugten, skulde blive staaende for saa. meget som muligt at hæmme Sandflugtens videre Udbredelse. Kun skulde man borttage Skorstenene samt Vinduer og Døre for at bruge alt sligt ved Op- byggclsøn af 9 nye Gaarde, der snarest muligt skulde opføres paa sikrere Steder. Man havde, erklærede Rentekammeret i den Anled- ning, Træ nok dertil i gamle Ege, der stode i Nærheden. Ogsaa paabød Kongen ved samme Lejlighed, at der, for at man kunde frelse en Mose ved Ramløse fra Sandflugten, skulde opkastes en stor Grøftvold der.1 Sagen var altsaa, skulde man synes, i god Gang. Men, skulde den føres igjennem, mnatte den selvfølgelig volde betydelige Udgif- ter. Det lod sig ikke g]øre at gaa vidt i at paalægge Egnens for- pinte Bønder Arbejde her som et nyt Hoveri. Men nu traf det sig saa uheldig, at vort Fædrelands Stilling udadtil netop i Aarene 172; og 1726 var stærkt truet. Det var kommet til et formeligt Brud med Rusland, og Kejserinde Katharina I tillige med hendes Raad- giver Menzikoff syslede med Angrebsplaner imod den dansk-norske Stat. De havde Haab om at kunne hjemsøge de danske Øer med en Galejflaade, der kunde sprede Baal og Brand rundt omkring. Frederik IV var saa heldig at afværge Faren for en Krig ved at slutte sig nær til England og Frankrig; men i det Par Aar, Krisen varede, maatte der bruges Penge i Mængde for at gjøre sig kamp- dygtig, især til at bringe det stærkt forfaldne Søværn paa Fode. Under disse Forhold krympede Kongen sig ved enhver Udgift, der kunde undgaas. Det fik Gram og Røhl at føle. Dc krævede i Sommeren 1725 150 Vogne og 50 hvervede Soldater som Arbejdsfolk; men der be- høvedes dertil en Udgift paa 13,650 Rdlr., og det blev derfor fore- 1 Smstds. 18. Juni 1725.