Sandflugtens Dæmpning i Tisvildeegnen 1724-38

SANDFLUGTENS DÆMPNING I TISVILDEEGNEN IS hvor de kunde spise til Middag. Vi kjende en kgl. Ordre, der fast- sætter, at det skal forsynes med 2 Spejle til Majestæternes Kamre, et Taffel (!) til 10 — 17 Personer, 2 Dusin Stole, 2 Natstole og Gar- diner.1 Arbejdet skred i de følgende Aar fast og sikkert frem, og det kunde i en Indberetning 1735 endog siges, at Sandflugten var saa vidt dæmpet, at de nærliggende Byer eller Marker ikke mere vare udsatte for den Fare som forhen. Man mente derfor nu at kunne forhøje Byernes Hartkorn noget.2 Der indtraf vel nok endnu under- tiden Anfald af Storme, der kunde volde Forstyrrelser, som f. Ex. i Januar 1737, da Blæsten »paa et Sted, de hvide Harehøje kaldet, oprev Sandet og bragte det til at fyge rundt omkring«;3 men sligt var forbigaaende, og man havde Ret til i 1738 at opfatte Sejren over Sandflugten som vunden. Med den Mand, der havde størst Del deri, nemlig Røhl, var det imidlertid kommet til at gaa paa en ret paafaldende Maade. Han havde følt sig saa forhaabningsfuld ved Arbejdets Fremgang, at han faldt paa at ville have en stor Gaard anlagt derude. Vi maa erindre, at Tibirke og Tisvilde Byer hørte til det saakaldte Ryttergods, der omfattede alt Krongodset i Kronborg Amt, og at det udelukkende var Bønder, der som kongelige Fæstere boede der. Men Røhl tog kun lidet Hensyn dertil. Han var aabenbart opfyldt af Tanker om den Herregaardsdrift i det store, der var saa almindelig i Nordtysk- land, og hvorefter Jordejendommene aldeles overvejende vare fordelte imellem betydelige Herregaarde, medens Bønderne vare Sniaafolk, der som Daglejere dyrkede Jorderne for Godsejerne. De af Old- skriftselskabets Medlemmer, der ifjor vare med paa Touren til Rügen, ville erindre, hvor stærkt vi bleve slaaede af paa det aabne Land kun at se Herregaarde med deres vidtstrakte Jorder og saa godt som ikke en eneste Bondegaard. Det var aabenbart noget i 1 Lowzows Bemærkninger o. s. v. 2 Kgl. Kommissionsforretning om Flyvesandet paa Kronborg Amt 1735. Kg], Befaling af 23. Septbr. 1735, 3 Kcntck. Forestil]. Protok. 4. Maj 1737.