Sandflugtens Dæmpning i Tisvildeegnen 1724-38
Forfatter: Edvard Holm
År: 1905
Sider: 19
UDK: 627.5 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000072
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SANDFLUGTENS DÆMPNING I TISVILDEEGNEN
IS
hvor de kunde spise til Middag. Vi kjende en kgl. Ordre, der fast-
sætter, at det skal forsynes med 2 Spejle til Majestæternes Kamre,
et Taffel (!) til 10 — 17 Personer, 2 Dusin Stole, 2 Natstole og Gar-
diner.1
Arbejdet skred i de følgende Aar fast og sikkert frem, og det
kunde i en Indberetning 1735 endog siges, at Sandflugten var saa
vidt dæmpet, at de nærliggende Byer eller Marker ikke mere vare
udsatte for den Fare som forhen. Man mente derfor nu at kunne
forhøje Byernes Hartkorn noget.2 Der indtraf vel nok endnu under-
tiden Anfald af Storme, der kunde volde Forstyrrelser, som f. Ex. i
Januar 1737, da Blæsten »paa et Sted, de hvide Harehøje kaldet,
oprev Sandet og bragte det til at fyge rundt omkring«;3 men sligt
var forbigaaende, og man havde Ret til i 1738 at opfatte Sejren
over Sandflugten som vunden.
Med den Mand, der havde størst Del deri, nemlig Røhl, var det
imidlertid kommet til at gaa paa en ret paafaldende Maade. Han
havde følt sig saa forhaabningsfuld ved Arbejdets Fremgang, at han
faldt paa at ville have en stor Gaard anlagt derude. Vi maa erindre,
at Tibirke og Tisvilde Byer hørte til det saakaldte Ryttergods, der
omfattede alt Krongodset i Kronborg Amt, og at det udelukkende
var Bønder, der som kongelige Fæstere boede der. Men Røhl tog
kun lidet Hensyn dertil. Han var aabenbart opfyldt af Tanker om
den Herregaardsdrift i det store, der var saa almindelig i Nordtysk-
land, og hvorefter Jordejendommene aldeles overvejende vare fordelte
imellem betydelige Herregaarde, medens Bønderne vare Sniaafolk,
der som Daglejere dyrkede Jorderne for Godsejerne. De af Old-
skriftselskabets Medlemmer, der ifjor vare med paa Touren til
Rügen, ville erindre, hvor stærkt vi bleve slaaede af paa det aabne
Land kun at se Herregaarde med deres vidtstrakte Jorder og saa
godt som ikke en eneste Bondegaard. Det var aabenbart noget i
1 Lowzows Bemærkninger o. s. v.
2 Kgl. Kommissionsforretning om Flyvesandet paa Kronborg Amt 1735. Kg],
Befaling af 23. Septbr. 1735,
3 Kcntck. Forestil]. Protok. 4. Maj 1737.