Sandflugtens Dæmpning i Tisvildeegnen 1724-38

Sandflugtens Dæmpning i Tisvildeegnen 1724—17381. Af Edvard Holm. M. H. NA AR jeg idag skal have den Ære og Fornøjelse paa dette skjønne Sted at holde et Foredrag for Dem, maa jeg begynde med at minde Dem om, at Oldskriftselskabet paa Udflugter som denne har meget elastiske Rammer. Thi hvad jeg vil tale om, drejer sig hver- ken om Oldtiden eller om middelalderlige Forhold; jeg har som Æmne Begivenheder af langt yngre Dato. Jeg vil søge at fortælle Dem om et Afsnit af denne Egns forunderlig skiftende Skjæbne i Tidens Løb. Den har med Hensyn til sin Natur undergaaet saa store Forvandlinger som næppe nogen anden Del af vort Fædreland. Et Stykke herfra nede ved Udkanten af Tisvilde By staar der et Sandstensmonument i ret smagfuld Barokstil3, der er rejst 1738. Det har paa sine tre Sider en dansk, en tysk og en latinsk Ind- skrift. De to sidste skulle være forfattede af den meget fortjente Historiker Andreas Hojcr og ere i Tidens vante bombastiske Stil. 1 Hvad her fortælles om Dæmpningen af Sandflugten i Tisvildeegnen, er i alt væsenligt et Foredrag, jeg holdt paa Frøbakke ved Oldskriftselskabets Sommer- udflugt den 23. Juni i Aar. Paa nogle Steder cr Fremstillingen dog gjort fyl- digere. Samtlige Kilder, der ere citerede i det følgende, findes i Kigsarkivet. 2 Jeg gjorde i Sommer et forgjæves Forsøg paa at faa dette Monument at 86. Det cr anbragt i cn Indhegning, hvortil cn lille Allee fører op fra Tisvilde By. Da jeg kom op dertil, var Laagen lukket, uden at der fandtes noget Op- slag om, hvor Nøglen kunde faas. Ved at spørge mig for i nogle nærliggende Huse fik jeg at vide, at cn Husmand, der boede tæt ved, havde den; men da jeg vilde henvende mig til ham, var hans Dør aflukket, og jeg hørte da, at han var paa Markarbejde. Altsaa var min Gang forgjæves. Jeg henstiller til ved- kommende, om der ikke kan træffes en bedre Ordning. Adgangen til at se Monumentet bør ikke gjøres unødvendig vanskelig. 1