Sandflugtens Dæmpning i Tisvildeegnen 1724-38
Forfatter: Edvard Holm
År: 1905
Sider: 19
UDK: 627.5 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000072
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
EDVARD HOLM:
svære Hjemsøgeiser over Egnen. Først gik det ud over, hvad der
hørte under den gamle Borg Asserbo, hvis Ruiner som bekjendt
ligge ved den sydvestlige Del af Tisvildehegn. En stor Landsby
Thorup, der laa her, blev efterhaanden fuldstændig begravet under
Sandet. Det fortælles, at den oprindelig havde havt 16 Gaarde, og
at der af dem 1560 kun var 12 tilbage og i 1593 ikke mere end 6.
Snart efter vare de alle forsvundne. Selve Asserbo Borg eller Slot
blev under slige Forhold forladt og faldt saa i Ruiner, medens Sand-
flugten væltede sig videre og videre imod Øst ind over Tibirke og
Tisvilde Byers Jorder. Allerede 1605 høre vi, at Bønderne i Tibirke
søgte om Nedsættelse af deres Afgifter. De vare, udtalte de i deres
Andragende, komne meget tilbage og forarmede formedelst den store
Skade, de led af Sandet; for deres Armods Skyld kunde de ikke
længere blive ved Magt og Godset besidde, med mindre de fik Af-
slag i deres Afgifter.
Det er ikke stort, hvad vi i den største Del af det 17de Hundred-
eår høre om Sandflugtens Ødelæggelser; men henimod 1700 maa
de have været meget store. Det fortælles, at et Stykke Skov, der
kaldtes Præsteskoven, 169; var saa tilføget med Sand, at kun 3 Træer
ragede op over det1, og, hvad der taler endnu klarere derom, er
en Klage, som Bønderne fra Tibirke 6. Februar 1702 indgave til
Kong Frederik IV. »Sandflugten«, skrev de her, »har ødelagt de 3
Parter af vore Jorder. Rugsæden er ganske overfløjen med høj
Sand ... En Del Steder i Byen ligger ganske iulde af flyvesand, og
staar den store høje Sandbakke med den ene Kant lige ovre paa
Byen, og med den anden Kant driver den heftig ind ad Kirken til. . .
ogsaa til den anden By støder Sanden og flux til, saa deres Jord og
Marker paa mange Steder er saa højt beføgne, at de aldrig kan
enten piøjes eller saas.»2
Naturligvis havde Bønderne søgt paa bedste Vis at værge sig imod
denne frygtelige Fjende, der nu henved halvandet hundrede Aar var
1 Jvfr. N. Pedersen: Kirken i Tibirke (1903) S. 29—30.
2 Afskrift i A. Lowzows Manuskript: Bemærkninger om Sandflugten i den
nordlige Del af Sjælland (Rigsarkivet).