Krig
A Og B

94 VI. Reglementer og Forskrifter — Højere Føring — Føreregenskaber - Førernes Værd - Enhed i Føringen - Krigsherren - Hærføreres Magtfylde — Stabe og Krigsiaad. Skønt al Krigskunsts Visdom bliver at handle efter Omstændighederne, kan der gives bindende Forskrifter paa noße Omraader. Man kan saaledes fastslaa, hvorledes Styrker af en vis Størrelse skal opstilles, røre sig og gaa fra en Opstilling til en anden lige- ledes, hvorledes Enkeltmand skal bruge sine Vaaben og en given Styrke under visse Forudsætninger gaa frem for at bruge sig til Gavns og undgaa unyttige Tab. Forskrifterne herom danner Kærnen i Hærenes Exercerreglementer og Bøger om Tjeneste i Maiken. Uden Forskrifter i saa Henseende faar man hverken Enhed eller Fast- hed i større Styrkers Føring, men Forskrifterne maa være ligefremme og indskrænkes til det allernødtørftigste, ellers gør de mere Skade end Gavn ) — og man skal læse sin Reglementer med Omtanke; de gaar bag Ertarin- gen, og den, der hildes i Fordomme, bliver før til Skamme end den, der ham - ler stik imod Alverdens Reglementer, naar Tiden er løben fra dem. For dem, der ikke har Ansvaret, og bagkloge Dommere, er F oring ingen Sag, men i Virkeligheden er det en Kunst, som kræver klart Hoved og fast Hjærte - saa vanskelig en Kunst, at »den bedste Mand ofte strander paa Omstændighederne« (Moltke) og Sejrherren kun sejrer, fordi han gør færrest Fejl2). Jo større Styrker, des større Vanskeligheder. En Divi- sionsgeneral maa se videre end en Regimentschef, og en Hærfører maa være endnu mere fremsynet. Er han ikke sin Opgave voxen, gør Masserne kun Nederlaget større. . . Det der gør højere Føring uendelig vanskelig, er Ansvaret tor man- ges Ve og Vel under Uvished og Spænding. Førerne arbejder med gli- dende Forudsætninger: Oplysningerne, de bygger paa, svarer sjælden eller aldrig til Øjeblikket og bliver endnu ældre, før Befalingerne kommer til Ud- førelse, _ de famler i Mørke og skal dog - tilmed ikke sjælden øjeblikke- lig - handle sikkert og maalklart. Deres Fejltagelser hævner sig ubarm- hjærtigt, og undergivne sanker gloende Kul paa deres Hoved. Derimod lyk- kes selv det rigtigt tænkte og rigtigt villede ingenlunde altid; Uheld og Mis- forstaaelser, vildledende eller udeblivende Oplysninger, Sløjhed og vrans- vilje, — kort sagt hele det lede Sammentræf af Tilfældigheder, man kalder Gnidning — virker med8)., Hvor Uvished piner, ses maaske bedst af, at selve Napoleon sagde, at man vanskelig gør sig en Forestilling om det Overmaal af aandelig Kraft der skal til for at vove et af de Slag, som sætter Skel i Historien. Talende Vid- nesbyrd er ogsaa, at Mænd som Ney og Benedék, de tapreste tapre, naar de