Krig
A Og B

93 man slaar indpaa, afhænger nok saa ofte af Fjenden som af En selv, idet man maa undgaa at kastes ud i Uføre eller trænges op imod Hindringer, hvor man hverken kan komme frem eller tilbage. Da Sejrherren næppe nøjes med at følge lige efter, men sandsynligvis griber udenom, maa Veje og Overgange ud til Siderne spærres (ødelægges) og vogtes af Styrker, der kan hindre Broslagning og Overfart. Rytteri, som sendes forud i dette Øje- med, afløses snarest muligt af Fodfolk for at sikre endnu videre. Flere jæ v n- løbende Veje er for saa vidt heldige, som Fjenden har ondt ved at omgaa En, naar Naboer kun ikke svigter hinanden; bred Tilbagemarche letter des- uden Marchen og Forsyningstjenesten og giver Trainet Forspring uden at tvinge Arrièregarden til oprivende Kampe for at redde det. Tilbageto g iflere Retninger er ogsaa en Udvej, idet Styrkerne, som viger ud, truer Fjenden i Siden, livis han gaar dristigt frem i én Retning116). Faren for, at det splitter Hæren, undgaas ved, at visse Styrker til sidst unddrager sig ad Banen og støder til ad Omveje. I værste Fald bliver Tilbagetog et »sauve qui peut«. Skulde Hærens Levninger hverken finde sammen igen eller naa Fristeder, hvor de kan danne Kærnene i nye Hære, falder Krigsfore- tagenderne fra hinanden. Selv omringet har en Fører ikke Ret til at overgive sig med kamp- dygtige Folk, og den Soldat, der kaster sine Vaaben, er dødsens, hvor Loven holdes i Ære116). — De, der falder for deres Land, er lykkelige. Det er haardt at blive Krøbling, men endnu haardere at falde i fangenskab eller vejes og findes for let, naar der holdes Dom over hjemvendte fanger. En Sejr bliver kun fuldkommen, naar den forfølges. Det mindste, man kan gøre, er at holde Øje med, hvor fjenden gaar hen, allerede det sparer Sorger i Fremtiden. Bedre dog at følge ham i Hælene og allerbedst at skyde Genvej i den afgørende Retning uden Hen- syn til, li vor Fjenden strax flygter hen. Det lykkes maaske derved at naa ind paa Tilbagetogslinjen og spærre ham Vejen. Bjærge, klo- der og andre Hindringer tvinger dog ofte Sejrherren ind paa samme Vej som de vigende. Hvis Fjenden kun bryder op for at undvige eller ile Venner til Hjælp, skal han indhentes og fastholdes. Her fejrer Underførernes Sammen- hold og Snarraadighed glimrende Triumfer. Lykkes det ikke at standse ham, maa han i hvert Fald ikke som Blücher komme ene til Waterloo. En sejrrig Hær, som er ude af Stand til at overspænde et større Omraade, end den alt har inde, maa slippe Taget, for at Lykken ikke skal vende sig. Ligeledes maa den vogte sig for at følge saa hidsigt i flere Retninger, at Fje li- den falder over én af sine Plageaander med Overmagt.