Krig
A Og B

5 Samvittighed leder undertiden til at fjerne de udskrevne fra Hjemmet og sprede dem (Rusland overfor Polakkerne efter Opstanden 1831). Militærheste skal være haardføre, nøjsomme, stærke og let- gaaende; andre bukker under: man kan hverken skaane dem nok eller skaffe dem Foderet, de trænger til25). Rytteriet maa have mange Stamheste for at gøre Gavn straks, hver ridende Officer mindst én god Hest, hver kørende Afdeling en Stamme gode Ride- og Trækheste. — Paa Krigsfod faar Hæren Brug for langt flere Heste, Køretøjer og Flyvemaskiner, end Staten har Raad til at have i Fredstid. Den nemmeste og billigste Udvej til de manglende er at udskrive dem28), fremme Hærens Ønsker ved T i lsy n, Præmier til Opdrættere og Fabrikker e. 1. og have Sær- udrustning, (ensartede) Reservedele, Gummi og Drivmidler (ogsaa Nødmidler i St. for Benzin) liggende. Tilfældig Indførsel i sidste Øjeblik er en slet Udvej. En Bys Borgere er, som Spartanerne sagde, bedre Værn end tykke Mure, og de færreste Fæs tn i n g s v ærk er modstaar tungt Skyts. De er dog stærkere end hastig byggede Værker, ligger rede ved Fredsbrud og bliver en stærk Støtte, naar man ikke bygger for mange eller lægger dem afsides, saa ut Fjenden lader dem ligge: de giver Dækning, letter Vaabnenes Brug og lægger Fjenden Hindringer i Vejen, som det kan koste Tusinder af Menne- skeliv og Millioner af Kroner at overvinde. Stundum holder de Fjenden borte, fordi lian hverken har Magt eller Tid til at bryde deres Modstand eller ikke tør binde sit tunge Artilleri. »Kinesiske« Mure og Fæstningsrækker som dem, Vauban — imod sin Vilje — byggede langs Frankrigs Nordgrænse, duer ikke, de sluger foi mange Penge og Tropper og granskes i Fredstid af Fjenden ). Ved Grænsen nøjes større Lan de med »S p ærreforter«, Bro- hoveder og enkelte stærke Fæstninger eller »taste Lejre«, der skal dække Hærens Samling, lette dens Foretagender og tvinge Fjenden ind paa visse Veje. Inde i Landet befæstes gerne Hovedstaden og enkelte andre vigtige Byer eller Jærnvejsknuder, ved Havet gode (isfri) Havn e, hvor Flaaden har sit Leje, og som letter dens Virksomhed i Krig, ogrigeSøstæder, Fjenden kunde skamskyde eller brandskatte. Endelig lukkes vigtige Sejlløb og Landgangssteder med Spærreforter. Smaalande nøjes med at sikre Hovedstaden eller Kærnen af Landet (Holland) og spærre Hovedvejene dertil, Landgangs- steder og Landstrøg, fremmede Hære kunde bruge som Alfarvej (Maaslinien i Belgien; Værkerne ved St. Maurice og St. Gotthard i Schweiz, som lukker imod Italien, spærrer Franskmændene Rhones øvre Dal og frigør Hæren til Rhinens og Jurabjærgenes Forsvar)., Til Luftflaaden bygges (overdækkede) Havne rundt i Landet Hovedhavne faar Værksteder til at bygge Luftfartøjer, mindre maa i altald kunne bøde og udstyre Fartøjer. Nødhavne lægges, hvor Flyvere sand- synligvis jævnlig skal lande paa vanskelig Grund. ., Del er for dyrt at have Fæstninger kamprede i Fredstid, men sikred