Krig
A Og B

9 alle med, ikke at drive de bedste frem, og man bør slide mer paa de trevne end paa de villige. — At dele Arbejdet paa rette Maade er saare vig- tigt. Hvad een kan overkomme, skal mange ikke gaa over. De højere Be- falingsmænd har først og fremmest at sørge for gode Arbejdskaar, tidssva- rende Reglementer, Lærebøger og Hjælpemidler og vaage over, at god gam- mel Lærdom ikke gaar i Glemme; de lavere tager først og fremmest Tiden i Agt: spildte Minutter bliver til Timer og Dage Aaret rundt. — Man skal gaa ud fra, at Folk har god Vilje, saa længe det modsatte ikke er soleklart, og liellere være venlig og vise T illid end evig og altid skælde og hænge ovei Folk. Naar man vil tvinge sig selv, gør man, livad man nødigst vil, naai man skal tvinge andre, begynder man med, hvad de har mindst Ulyst til. Haarde Sind er — bløde og kan bøjes, naar man vælger sm Tid og tager dem, hvor de mindst venter. Jo høfligere man er, des medgørligere bliver Ens Undergivne. Hvor man intet har at paatale, er meget at rose. Den, der aldrig roser, er lige saa uheldig som den, der dadler i Flæng og saarer. Taalmod og Retfærdighed er en Lærers første Dyder, at kunne sine Ting hans første Pligt. Ilsind og Uretfærdighed virker lige saa nedbrydende som Uduelighed, og den, for hvem al Oplærings Visdom er at holde folk nede, kommer uhjælpelig til kort. . Den Dag, han hjemsendes, skulde Hvermand helst sige: »Jeg fejlede intet, da jeg kom ind, men er raskere nu.« Lærerne skal gaa sindigt frem og gentage flittigt, men enhver Ting kan gentages loi lit. Det ei ikkenok a sige, at noget er galt; man sige eller vise ogsaa, hvorledes det skal være Uden strenge Øvelser udvikles hverken Kræfter eller Udholdenhed fuldt. Selv de gaar dog som en Leg, naar Føreren vækker sine undergivnes Lys og giver dem Tillid til deres Kræfter. Urimelig Haardhed skyder over Maalet; man hærder ikke ved at overanstrænge. Aarvaagenhed i det daglige Liv og indre Tjeneste lærer Folk de ST 1 Tings Magt, vænner dem af med at opsætte og forebygger meget onc Sting i Dag giver ikke en reven Søm i Morgen og en laset Frakke Nils sprængt Sele i Overmorgen; en Trykning, som tages i Tide,* et aabent Saar, og Hjul, der smøres, løber ikke varme. Hvor store Krav man stiller, har mindre at sige, end at Kravene opfyldes, og det afhæ g mest af, hvorledes de stilles. Yderligheder skal man dog vogte sg fora). Folk, som giver Bestemmelser om Alverdens Ting, bliver en S for deres undergivne og faar aldrig Orden i Sagerne:der er : S hundrede Pabud der glemmes, og de samvittighedsfulde glemmer at tanke for at huske, hvad der staar skrevet. , Lolde En foresat skal serge for sine undergivne og stottedem uden at holds »led dem, naar de har Urel. Hverken hoje eller lave Befalingsmand 5003 svække andres Myndighed. Selv uretfærdige Straffe bor kun tilbagekaldes af en højere foresat, naar de, der har ikendt dem, ikkekan cil og Vanben De, der leder og tilser Cenausiere o# Eanlose uddannes, som de synes (inspiceres), og • g