Krig
A Og B

15 og Unaade, har kun eet at gøre overfor dem, der sviger i Farens Stund: slaa dem n ed. Den, der ikke er med, er mod, og enhver, der lader sig lokke, er Fjende og fredløs — at tale dem tilrette er utilgivelig Svaghed. Ar- bejdsnedlæggelse fører altsaa enten til viljeløs Underkastelse eller føjer Bor- gerkrig til Landets andre Ulykker. Bed med Haanden paa Din Plov! Saa velsigner Bønnens Kraft din Møje. Hesiod. Et Folk, der vil værge sig, viser sin Vilje i Fredstid: Landsherren (Statens Overhoved) er Krigsherre og har uindskrænket Befaling over Krigsmagten til Lands og til Vands. Han v æ 1- ger og vrager Befa1ingsmændene, saa at han kan kræve villig og nøjagtig Lydighed imod foresatte, fordi de alle er dygtige Mænd; og et Vinli af ham er nok til at rejse Krigsmagten. Værnepligtslovene paalægger enhver, der kan, at tjene i Krigs- tid, hvor og naar Landsherren byder. De spørger ikke, om Per kommer til at yde lidt mer eller tjene lidt længer end Povl, og hjælper ingen udenom hans Pligt, men fastholder urokkelig, at alle skal gøre Gavn. Ungdommen lærer baade i Hjem og Skole at møde villig, naar Fædrelandet kalder, og Hæren uddannes og væbnes saaledes, at Mand for Mand, Afdeling for Afdeling er sandsynlige Modstandere voxne. Loven frakender enhver, der unddrager sig Tjenesten, bor- gerlige Rettigheder og hindrer Hærens falske Venner og aaben- lyse Fjender i at undergrave og nedbryde Mandstugten. Hærens Ud- rustning ligger rede med Undtagelse af, hvad man nemmere kan sikre sig ad anden Vej, og Lovene, i Kraft af hvilke det sker, har mindre E nkelt- mands Ve og Vel end Hærens Tarv for Øje. Der er altid en tilstrækkelig Styrke under Vaaben til at afværge Overfald, og Hærstævne (Mobilisering) er planlagt og sikret, saavidt det staar i menneskelig Magt. De sandsynlige Samlings- steder dækkes af Fæstningsværker, hvor Fjenden kunde komme først; Jærnveje og Automobiler er i Stand til at bringe Hæren derhen i flyvende Fart. Man lukker ikke Øjnene for, at Landet kan komme til at staa ene, og at Krig paa Liv og Død bringer Lidelse over alt levende i Landet, men — Enhver skal bære Sit uden Klage og hjælpe efter Evne. Loven tænker vise- lig paa at sikre Staten Penge og hjælpe Banker og Sparekasser, som bliver utalliges Tilflugt, til at ride Stormen af48). En Kundgørelse om, at Krigs- eller, som det ogsaa kaldes, Belejringstilstand er indtraadt, er nok til at give Landestyret den Enhed og Fasthed, Nøden kræver. De borgerlige Myndigheders Magt overgaar helt eller delvis til militære; Trykkefrihed, Forenings- og Forsamlingsret og lignende Borgerrettigheder indskrænkes, Straffe skærpes, og farlige Retsbrud underkastes hurtig Rettergang ved sær- lige Domstole (S ta n dret)49). Hærens Førere faar Ret til at udvise Folk