Krig
A Og B

103 __alle Oplysninger samles og sigtes omhyggeligt af, hvem der har med dem at gøre. Man ved, at deres Værd først og fremmest afhænger af, hvem de stammer fra, saa af Indholdet og endelig af, hvorledes de udnyttes. (En Melding om, at fjendt- ligt Fodfolk eller et fjendtligt Stabskvarter er der og der, er saaledes vigtigere end lignende Melding om fjendtlige Ryttere. Mange Meldinger faar først Værd ved at sammenlignes med andre, men ukyndige Hænder kan herved stille dem i falsk Lys. Befalinger o. 1. fundne hos faldne Fjender eller aflæste i en intetanende Fjendes Telegrammer gi- ver første Rangs Viden4), __Førerne meddeler foresatte, undergivne og Naboer, hvad de bør vide, __Modtagerne læser rigtigt, saa at de hverken overser noget eller lægger noget i Meldingerne, som ikke staar der: ge mm er dem og har dem paa rede Haand, — alle er paa det rene med, at Fjenden lyver og søger at vildlede5). Mange kræver endnu, at éngang vunden Føling med Fjenden aldri g maa tabes. ___Rigtigt for Storstyrker som Helhed, er det et overdre- vent K ra v, som faar onde Følger, hvis enhver Patrouille lyder det bog- staveligt6). Hvor godt Opklaringen end lykkes, faar de højere Førere oftest kun et Omrids, de selv skal udfylde til et klart Billede. Det er en Kunst at udspørge Fanger, Overløbere og an- dre uden at røbe sine Tanker, hvad der er farligt, hvis Fjenden udfritter de adspurgte. Man udspørge dem enkeltvis og faa deres Mund paa Gled i Ste- det for at stille Spørgsmaal, som kun kræver »Ja« eller »Nej«. Bedst Op- lysning giver Fanger straks de er tagne, — faar de Tid til at tænke sig om, bliver de koldblodige og varhu, og samtidig falder det vanskeligere at prøve Udsagnene7). Synderlig Lid skal man aldrig slaa til, hvad Folk siger, — mange giver vildledende Svar i god T r o, og Tal overdrives saa godt som altid. Oplysningerne kan alligevel have Værd. Spioner bør prøves, før de faar vigtige Hverv. Man staar sig ved at lønne dem godt, men aldrig tro dem længere end til Tænderne: selv om de virkelig hjælper En, kan de samtidig tjene Fjenden. Landsmænd (Venner), der vover Livet, er kun Spioner i Fjendens Øjne. Se og liøre kan Enkeltmand og Patrouiller, selv om de er for svage til Kamp, men da man intet faar at vide med det gode, hvis Fjenden er aar- vaagen, maa større Styrkers Førere, hvad enten det er Rytteri eller Fodfolk, vogte sig for at splitte Kræfterne, saa at de er ude af Stand til at slaa til8), og Styrker, der har haft særlige Hverv, skal søge eller kaldes hjem, saa snart Hvervet tillader. Har de Føling med Fjenden, maa de i hvert enkelt Tilfælde overveje, om den ikke bør vedligeholdes, saa at man ikke skal begynde igen paa bar Bund. I aaben Mark paahviler Opklaringen saa godt som udelukkende