Krig
A Og B

 104 Flyvere og Rytteri, saalængeModstanderneerlangtfra hinanden9). Cyklekommandoer er vejbundne. Fodfolk for tungt, men kan tjene som Rygstød for Rytteriet, der desuden bør have Telegraf, Telefon og andre Hjælpemidler uden at glemme, at de kan svigte, ja endog røbe Fjenden Ens Hemmeligheder10). IStillingskrig lempes Efterretningstjenesten stærkt efter Om- stændighederne. Signalmænd, Løbere og civile bruges i stor Udstrækning. Har man kun faa Ryttere, bruges de til O pk 1 a ri ng s patro ui 1- ler (»Officerspatrouiller«). Har man fler, faar Fodfolkssik- ringsdelene, hvad Patrouilletjenesten levner, og har man endn u f ler, bruges det Rytteri, der ikke gaar til Patrouiller og Sik- ringsdele, enten som Sik rin g sr ytteri eller som Efterretnings- rytteri eller dels som Sikrings-, dels som Efterretningsrytteri11). Efterretningsrytteriet har frie Hænder for at søge Fjenden og staar gærne lige under den øverste Fører, der stundum giver det Fodfolk, Kampvogne, Cyklekommandoer og Artilleri til Hjælp12). Der er dog Grænser for, hvor fjærnt det skal søge Fjenden*), og, selv om Føreren brænder af Kamplyst, maa Faren for at komme paa Vildspor slaa liam koldt Vand i Blodet. Uden at melde det maa han i hvert Fald ikke fjerne sig fra Marchelinien, den øvenste Fører gaar ud fra, at Iran følger. Bliver T il- sløring i en vis Frastand Hovedopgaven, er Rytteriet ikke længere Efterretnings-, men Sikringsrytteri. Efterretningsrytteri gransker ogsaa Landets Evne til at huse og føde Tropper, Fremkommeligheden, Vejenes og Jærnvejenes Stand, Vandløbenes Dybde, Bredde og Overgange, hvad Redskaber og Bygningsemner der tindes i By og paa Land m. m. Større Rytterstyrker ledsages i dette Øjemed bl. a. af Intendanter og Inge- niørofficerer med ridende, kørende eller cyklende Følge. Sikringsrytteri er bundet, kaldes efter Omstændighederne t. E. Avantgarde-, A rrièregarde- eller For postrytteri og staar enten under Sikringsdelenes Fører eller, sjældnere, lige under den øverste Fører. Det skal standse Fjenden, hvor han viser sig, og søge liam, men hovedsagelig kun for at rydde Hovedstyrkens Vej eller afværge Ild- overfald. At give Oplysninger om Overskuelighed, som man ikke kan læse sig til paa Kortet, er en anden vigtig, i Fredstid lidet ænset, Opgave13). Taa Marche smelter Sikringsdytteriet hurtig sammen: Patrouiller skal være paa Bakker, fjendens Artilleri kunde naa, f ør Hovedstyrken er in- denfor Kanonskudvidde, og maa blive, indtil den er udenfor Fare; her er en Bro, dèr et Vadested at holde osv.. Selvom Rytterføreren snarest muligt inddrager sine I atrouiller og Posteringer eller i 'lide siger, hvor de skal hen, kommer han i Vaande. Det vilde dog være galt af ham at holde noget til- bage for at kunne standse Fjenden, hvis han k un kan løse sin Hoved- *) Jfr. Side 108.