Krig
A Og B

105 opgave, at advare, ved at splitte Styrken14); han faar hjælpe sig, som han kan, og søge Støtte af Cyklister og Fodfolk e. 1.. ILy — tildels ogsaa ved Hjælp — af Sikringsrytteriet rekognosce- res, gøres Kvarter og inddrives Levnedsmidler, hvilket dog tit kræver særlig Sikring. Baade Sikrings- og Efterretningsrytteri har O pk1a r i n g s patrouil- ler ude, udisender for egen Sikkerheds Skyld Sikringspatrouil ler og trygger sig i det hele som andre Styrker, men bedre bagud, fordi deres fødte Modstander, Fjendens Rytteri, er rask i Vendingen og Folk har Øje og Tanke i den Retning, Fjenden ventes eller først opdages. Andre Afvigelser skyldes Rytteriets Fart, som tillader det at undvære stærke Sik- ringsdele, naar Opklaringspatrouillerne er aarvaagne og rappe15). Nogle Opklaringspatrouiller skal opklare for hele Hæren (eller løse særlige Opgaver), andre udelukkende for Rytteriet selv18). De første sender den øverstbefalende eller Føreren, som ønsker Oplysning, selv ud. Under store Forhold kan de udgaa fra fremskudte (Halv-) E ska- droner, der tillige tjener dem til Rygstød, samler og sigter Meldingerne, og sender nye Patrouiller ud, hvis de udsendte ikke slaar til. Hvem Pa- trouillerne end udgaar fra, - — tilfældig maa Opklaringen aldrig blive, end- mindre svigte paa vigtige Omraader! — Eskadroner er stærke nok til at ødelægge Jærnveje og Broer, jage Fjendens Patrouiller, gøre Fanger, be- sætte Broer og Telegrafstationer m. m., — Patrouiller overkommer det ikke. Opklaringspatrouillerne er fuglefri. De spilder ikke Tiden med at afsøge Egnen, men søger Fjendens samlede Styrker el- lerdet opgivne Maal uden at lade sig standse af Biting. Det er baade vanskeligt og farligt, men en rask Patrouillefører overvinder alle Hindringer og vender aldrig hjem, før han har gjort nogen Gavn. Kan han ikke komme frem til Hest, gaar han; kan han ikke gaa, kryber lian paa alle fire17). Naar Patrouillen omsider har Fjenden, hænger den fast som en Burre, til den faar at vide, hvad den vil. I Modsætning hertil skal Sikringspatroui11er, af hvilke nogle efter Pladsen kaldes »Forpatrouille«, »Bagpatrouille« og »Sidepatrouiller«, stadig holde sig i Nærheden af Styrken, de skal sikre, for at vare den, naar Fjenden kommer, og hindre ham i at nærme sig18). De maa altsaa standse, naar Hovedstyrken standser, og ride til, naar den gaar rask. De rider med Karabin paa Laaret (Pistol i Haanden eller truk- ken Sabel), melder alt, hvad de ser til Fjenden, — stundum dog kun ved Tegn, _og af søger Gaarde, Landsbyer, Skove osv. paa Hovedstyrkens Vej, hvis Hovedstyrken giver Tid. Fjendtlige Patrouiller kaster de sig hen- synsløst over for at hindre dem i at se. Flygter Fjenden, maa de ikke følge ham langt, men lægge Mærke til, hvor han søger hen, og melde det, da der maaske er større Styrker i den Retning. Staaende Sikringspa- trouiller angriber ikke, men skal kun se og melde eller i det højeste forsvare Stedet, de er paa, — under Marche t. E. Bakker, Fjenden kunde bruge til Ildoverfald. Naar de sendes ud, maa de vide, hvor de skal hen, og