ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
106 naar de skal være der, hvorlænge de skal blive ude, og hvor de skal melde sig tilbage. Efterhaanden som Hovedstyrkerne nærmer sig hinanden, gør Flyvere og Rytteri alene ikke længere Fyldest: Fjenden omgiver sig paa alle Sider med Vagter, der trykker sig, til Hestene er ved at træde paa dem. Slipper Rytterne overhovedet levende derfra, ved de sjælden andet end, at de fik Ild der og der. Selv om de sidder af og bruger Karabinen, slaar deres Kræfter ikke til. Fodfolk tager derfor livligere og livligere Del i Opklaringen, baade som Patrouiller og i større Styrke, og der bliver Brug for særlige Hjæl- pemidler som Balloner, ja selv for Artilleri, naar man maa spørge med Kanoner for at faa tilfredsstillende Svar, og I ngeniø rer, naar Vær- ker skal granskes af særlig kyndige Øjne eller Forlandet frembyder Vanske- ligheder, kun Fagmænd kan overvinde. Rytteriets Virksomhed falder mer og mer paa Fløjene, og Efterretningsrytteriet glider over til at blive Sikrings- og Kamprytteri. Fodfolkspatrouillerne faar mange Hverv, som at fastslaa Fjendens Stilling og Bevægelser, finde skjulte Fremrykningslinier, Skyde- stillinger og Støttepunkter, opdage fremskudte Stillinger, sikre rekognosce- rende Befalingsmænd og jage fjendtlige Patrouiller bort19). Større Styr- ker opløser sig ikke sjælden i Grupper eller brede Linier for at favne vidt nok. Ingeniørpatrouillerne opklarer særlig, hvilke Arbej- der der kræves, og hvorledes de bør udføres, og rydder Hindringer. Ligger Modstanderne først fast overfor hinanden, faar selv Fodmænd kun lidt at se og maa hjælpes af Flyvere. L æ n k e b a 11 o n e r, »Drageballoner«, føres i Marken paa Køretøjer, der bør køre lige saa let som Feltartilleri. Det tager en Times Tid at fylde Ballonen og faa den til Vejrs, 10 Minutter at hale den ned igen. Den kan flyttes svævende og er god i svag Vind; stærli eller stødvis Vind gør det umu- ligt at se. Den bedste Synshøjde er omkring 600 m., men Balloner maa tit højere op. Synsvidden turde paa vore Breddegrader være højst 15 km; fjærne Maal kan ikke granskes; derimod giver forstørret Fotografi ofte god Oplysning. Balloner egner sig til at vaage over Fjendens Stilling og Virk- somhed som Hele, fastslaa nye Opgaver og pejle til Glimt20); Maalenes Af- stand og Opstilling hemmer deres Virksomhed som Skudobservatører. Spej- derne har Telefon til Jorden, signalerer eller kaster Melding ned. L y s- kastere gør dem seende om Natten, dog ikke synderligt langt. Da Balloner udsættes for voldsom Ild og hverken kan flyttes hurtig el- ler sikres imod Granatkardæskild ved at hæves eller sænkes, maa de holdes en god Milsvej fra Fjenden, hvis de skal blive længe oppe. Opstigningsste- det skjules og værges af Flyvere og Luftmaalsskyts. Ballonerne sendes først op i sidste Øjeblik og bør have Faldskærm ombord. Jo længere Modstan- derne ligger overfor hinanden, des vanskeligere bliver Balloner at bruge om Dagen; ildfast Luft (Helium?) i Stedet for Brint vilde hjælpe. Spejderne (der bør mindst være 2 Mand i Kurven, saa at én kan se, en anden skrive