Krig
A Og B

17 Og hvert Land saar, hvad det høster. Allerede den gode Samvittighed og Tanken om, at hele Folket staar bag, er Hæren en mægtig Støtte. Derimod redder selv en Hannibal næppe et kortsynet Folk53). II. Krigspolitik — Fredsbrud — Krig og Politik — Modsætningen mel- lem Krig i gamle Dage og nu — Penge — Folkeret: Krigsbrug paa Papiret og i Virkeligheden. Udenforstaaende Magter. Red til Krig, om Du vil liave Fred! Man maa skabe den Hær, Ens politiske Ønsker kræver, og være rede til alle Sider for at være uafhængig. Kan eller vil man ikke det, knytter man med eller mod sit Vidende Landets Skæbne til de Stater, man viser Til- lid, og løber Fare for at komme i Afhængighed. Fuldt uafhængigt bliver et Hige aldrig ved Vaaben alene. Det maa tillige brødføde sig selv og i Nøds- fald være sig selv nok paa alle Omraader. Hvor indbringende énsidig Ud- vikling af Landets Leveveje ellers er, rummer den altsaa Fare for dets Fri- hed, og Faren voxer, naar Bønder, Jorddrotter og Fabriksherrer kun er Selv- ejere af Navn, men i Virkeligheden udenlandske Pengemænds gæld- bundne Lejere: Et Riges Sejghed og Styrke i Krig bliver tilsyvende og sidst den sikreste Maalestok for Samfundets Sundhed. — Forsøg paa at støtte Landbrug, Fabrikker og Haandværk med Landets Uafhængighed for Øje, møder dog ofte uovervindelig Modstand, bl. a. fordi det er dyrere at leve og der skal arbejdes haardere, naar Indførsel hemmes1). I saa Fald idiver Forbund med Stater, som kan yde og tage, hvad man ønsker, i Krig, en nærliggende Udvej. Ligesom Statsmændene sørger for, at Landet faar en Krigsmagt, som svarer til Folkets eller Selvherskerens Vilje2), bliver det ogsaa deres Sag at rette Udenrigspolitikken efter Magtmidlerne, hvis Værd de altsaa maa se uhildet paa, og styrke Landet ved Forbund og Aftaler med fremmede Magter. Endnu under en Krig kan dygtige Stats- mænd udfra Grundsætningen: Divide et impera! skille Landet ved farlige Modstandere og Fjenden ved gode Forbundsfæller. Da Forbundsfællers Venskab sjælden rækker videre, end de har Fordel af, og Overenskomster ikke altid er det Papir værd, de er skrevne paa3), gør man dog klogt i at rette sin Optræden udelukkende efter sin egen Magt. Det er farligt at undervurdere Modstandere og slaa paa Sværdet, naar man ikke er rede til at drage det, og man skal aldrig drive en Sag paa Spid- sen, naar man ikke tør føre den igennem: Tilbagetoget bliver ydmygende4). For at undgaa bitre Skuffelser følger saa godt som alle Lande sandsynlige Modstanderes Færd og Udvikling nøje — - ogsaa ad lidet ærefulde Krog- veje5). I urolige Tider faar de lønligt Varsel om Fare fra Tillids- Rolf Kali: Krig. 2