Krig
A Og B

18 mænd i Udlandet. — Om det er forsvarligt eller klogt at gaa til Yderlig- heder, bliver en Skønssag. Man maa vide, livad man vil naa ved Krig, og det maa ligge indenfor rimelige Grænser. Har man Held med sig, kan man altid spænde Buen højere. De fleste Krige begynder længe, før det første Skud falder, idet Folk, hvis Vinding eller Velvære kommer i Strid, skjult eller aabenlyst gør hin- anden Livet surt, indtil det ulmende Had omsider slaar ud i lys Lue''). At lade det ske i rette Øjeblik og kaste Skylden paa Modstanderen, er en af Statskunstens vigtigste Opgaver. Efter Folkeretten skal Freden opsiges aabent og ærligt7); i mange Til- fælde slaar den ene dog uden videre til, naar han tinder Øjeblikket gunstigt. Man kan harmes herover, men Statsmænd varetager manges Tarv "), og hvad der er Ret overfor Fjenden, er Uret overfor Venner, naar det gør Sej- ren tvivlsom eller blodigere; Fjenden ved jo desuden, hvad der staar paa Spil, og maa kun føle, hvis han ikke vil høre. Derfor slaar den, der slaar først, bedst8). Faren for Overfald i dybeste Fred gør Kommandoer ved Grænsen og i Værker, der kan angribes fra Søen, til U riasposter : det første skarpe Skud er sandsynligvis Krig, og skyder man ikke, gaar det maaske endnu værre. For alle Tilfældes Skyld gør man vel i at drage Grænser udenom Værkerne, som ubudne Gæster — og især Flyvere og Fartøjer med blæn- dede Lanterner — ikke kommer indenfor uden at tage Skade for Hjemgæld. Ogsaa Fæstningsværker og Magasiner inde i Landet maa vogtes i Fredstid, dersom man vil hindre Niddingsværk. Fremmede Flyvere bør aldrig færdes frit over Steder, Fjender kunde ønske Fotografi af. Ikke enhver Krig gælder Folkets eller Rigets Tilværelse. Modstanderen kan være saa underlegen, at Krigen fra den enes Side kun bliver en skarp Tilrettevisning, og politiske eller geografiske Hensyn kan udelukke Tanken om at naa andet end et snevert Formaal. Statsmanden har ingen Grund til at sætte større Kræfter i Gang end strengt nødvendigt, og baade Klogskab og Menneskekærlighed byder ham slaa sig til Taals og slutte Fred, saasnart Fjenden giver efter eller byder rimelige Kaar: Sejrherre er til syvende og sidst ikke den, der vinder de fleste og største Slag, men den, der kommer hurtigst til Kræfter efter Krigen. Man maa dog regne med, at Fjenden opbyder li e1e sin Mag t, hvis det kommer til Krig, og Erfaring viser, hvor farligt det er at aabne Fjendtlig- heder med utilstrækkelige Kræfter (Russerne i 1877, Englænderne i 1899)°). I Længden er det derfor baade klogest og billigst at bringe store Ofre strax. Statsmændene er med til at fastslaa Krigsforetagenderne i store Træk. Siden bør de nøjes med at sørge for, at Hjemmet ikke svigter, — langvarig Krig aabner en Afgrund mellem den Del af Folket, som vil holde ud, og dem, der vil have Fred for enhver Pris, — og holde Tredjemand i Skak, saa at Hære *) Jfr. S. 10.