Krig
A Og B

 124 og Hjemvejen før og efter tager ikke ringe Tid. Skønt Hære især lige tør og efter Kamp h a r gaaet 2—3 Gange saa langt, maa man derfor ikke uden videre regne med højere Tal, selvom Afdelingerne hverken samles i Møde- stilling eller opmarcherer efter Marchen25). Naar Føde hverken kan faas paa Stedet, ad Jærnvej eller med Automobil, men tilføres paa almindelige Vogne (Pakdyr), bliver Dagsmarchernes Længde afhængig af Førselstjenesten. , holder man et længere Hvil Skal Marchen fremskyndes efter at have tilbagelagt en almindelig Dagsmarche, bryder op igen om Eftermiddagen og marcherer til ud paa Natten. Styrken kan tillige deles i flere Kolonner, som gaar Side om Side og huses eller bivakerer lige ved Vejen26). Selve Farten kan ikke drives synderlig op paa lange Strækninger, og grove Indgreb i Smaahvilene hævner sig. At stryge Lufthullerne og lade Firerne slutte op paa ét Skridt, for at spare lid ved Opmarche, er farligt27). Det nytter heller ikke at gøre Kolonnerne bre- dere end Vejens smalleste Strækninger eller saa brede, at Fløjmændene løber paa Skærvebunker og Vejsten, og Marche i brede Kolonner er altid streng. Virkelig Ilmarche foregaar til Vogns, paa Automobil eller Jærnvej. I Nødsfald kører kun Fodfolket, mens Rytteri og Feltartilleri føl- ger Landevejen. Da Heste og Køretøjer vanskelig kan føres paa Automobil, maa Fodfolksafdelingerne finde sig i at faa dem bagefter. Trælse Veje, Isslag, Modvind og ondt Vejr sinker Marchen, lræthed og Mørke ligesaa. Køretøjer, som vælter og gaar itu, spilder utrolig Tid, og dyb Sne dier Omslag fra Frost til Tø og omvendt gør mange Regnestykker til Skamme. Førere, der vil frem, ved dog Raad: de giver bodfolket Hall- tove for at hjælpe Artilleri og Train, lader Vejene damptromle, strøi Sand og Aske paa glatte Steder og har Snekastere fremme. Rytteri, som skridter og traver, tilbagelægger 8 km i Timen. 200 eller højst 225 m i Minuttet er god Landevejstrav, stærkere tager paa Hestene. Rytteriet kan nøjes med Eftersyn hver anden Time, naar der er holdt Lillehvil en Timestid efter Opbruddet28). Marchen frem- skyndes bedst ved, at Travene gøres længere, naar Hestene er i Aande: Jag ligestrax er uheldigt, ujævn Gangart ødelæggende. Forreste Eskadron (eller endog De’ing) traver (galoperer), hvor Vejen er bedst, og falder atter i Skridt, naar Tid er; de andre skifter Gangart samme Sted, saa at Kolonnen skiftevis rækkes og faar sin oprindelige Længde. I Fjen- dens Nærhed maa Styrken dog holde sammen. — At sidde af en Gang imel- lem og føre Hestene ved Haanden, kvikker baade Ryttere og Heste op. Feltartilleri og Vognkolonner , hvis Mandskab kan sidde o p, — dermed er ikke sagt, det sk al være oppe, marcherer paa lignende Maade, men tilbagelægger ikke uden Ulempe over 7 km i li- men. Tros kommer yderst langsomt frem paa tunge Veje og staar sig i Længden ved at skridte hele Vejen. Om Dagen lades Plads aaben til Køretøjer, som maa holde ud; om Natten maa man standse eller slutte op.