Krig
A Og B

 og ligesaa, om man kan sikre sig Krigslaan og Varer fra Udlandet ved at lade Fordringer staa ude i Fredstid: Fordringerne beslaglægges overalt, hvor Fjenden kan naa dem, og er andetsteds ofte værdiløse (uinddrivelige), naar der bliver Brug for dem. For at nytte Krigslaanene og skaffe Penge til det daglige Livs mange- doblede Omsætning er Staten nødt til at sætte uindløselige Seddelpenge i Omløb, — Guld, ja endogsaa Skillemønt svinder som Dug for Solen. Hvis Seddelpresserne arbejder hensynsløst og der ikke føres Tilsyn med Banker- nes Kreditgivning og skrides ind, før de vover sig for langt ud, sættes en Skrue uden Ende i Gang: Priserne stiger, naar Pengemængden øges og Bank- kreditten udvides, uden at Varemængden voxer tilsvarende; Piisstigningen kræver flere Penge satte i Omløb, de driver atter Priser og Lønkrav i Vej- ret osv.. Det ligger i og for sig nær at inddrive Penge med Magt i Fjendens Land. Tidligere var de dog saa vanskelige at faa ind, at Ulej- ligheden sjælden lønnede sig. Nu gaar det lettere, hvis man trækker Vexler, Fjenden maa indløse, paa ham hos Tredjemand. Man kan ogsaa vurdere offentlige Bygninger, Broer o. 1., som hurtig kan sprænges, byde passende Afslag, hvis Myndighederne vil redde Ejendommene, og lade dem om, hvor de tager Pengene. Det strider dog imod Folkeretten, saalænge man ikke kan henvise til Krigens haarde Nød, der forsvarer alt27), og hærgede Landsdele kan intet yde, men maa snarere hjælpes. Efter Krigen nedskrives eller slettes Gælden maaske, forat Statshushold- ningen kan komme paa Fode igen. Dersom Folk holdt længere Fred og gav hurtigere tabt, naar Krige lor- tes hensynsløst, kunde det forsvares at hærge skaanselsløst, forgifte Brønde og Levnedsmidler og skyde ned for Fode uden Hensyn til Alder og Køn■ en Krigsføring, Vendéekrigen (1793—96) frembød haarrejsende Exempler paa28). Kan man faa Nutidens Soldater til sligt? — Ja og Nej! Endnu i vore Dage kan Folle glemme sig, naar Blodet koger eller Dødsangst vilder dem, men de flestes Samvittighed raaber mod Vildskaben, og hvad enten han svin- ger en Tomahawk eller bruger Bagladevaaben, krymper en Mand med Hjær- tet paa rette Sted sig ved Grusomhed"9). Tanken om Krigens Rædsler holder dog næppe den, der ypper Strid, tilbage — det gaar jo ikke ud over ham30), — og man kan tælle de Krige, Umenneskelighed har gjort kortere. Det højeste, man naar, er at skræmme Fjenden; om det naas, er uvist, og dersom Fjenden ikke lader sig skræmme, men gør lige for lige, vinder man intet, — i Fjendeland skaber man sig sna- rere et Helvede. De fleste Magter var derfor før Verdenskrigen enige om at mildne Krigene ved at overholde følgende Grundsætninger31): Krigen føres kun mellem Landenes lovlig væbnede Magt.