Krig
A Og B

24 Til Fjendens lovlig væbnede Magt regnes alle, som er indkaldte af Øvrigheden og optagne i en virkelig (regulær) A fdeling. Da man ikke uden videre kan frakende andre Ret til at værge deres Land, regnes ogsaa frivillige, der optræder aabenlyst som Fjender og bærer Kendetegn, der kan ses i Frastand, for lovlige Fjender, saafremt Føreren -svarerfor, at de ikke optræder som Stimænd, og saa længe de overhol- der almindelig Krigsbrug. — Fæstningers Indbyggere deler Kaar med Fjendens væbnede Magt, skønt de ofte er tvungne til at blive. Enhver, der ikke i Tide redder sig ud af en Fæstning, maa altsaa tage Følgerne32). — Omdannede Handelsskibe, kendetegnede som Krigsskibe, er lovlige Fjender, naar de føres af en Chef i Statens Tjeneste, har lydig Besætning og følger almindelig Krigsbrug. Om Skibe maa omdannes i aaben Sø og paa fredelig Grund eller ej, er omtvistet. Enkeltmand, der gør sig skyldig i Fjendtligheder, og væbnede Skarer, som ikke bærer vidtsynlige Kende- tegn eller lyder virkelige Førere, regnes for Røvere og slaas uden videre ihjel33). Landsdele, som rejser sig imod fremmede Herrer, maa vente samme Skæbne, som Napoleon raadede sin Broder Josef til at give Neapolitanerne: »Hvis de ikke vil give sig, skal Du svide et Dusin Lands- byer af — selvfølgelig efter at Du har ladet dem plyndre; mine Soldater maa ikke gaa tomhændede bort. Hæng et halvt Dusin eller saa i liver Landsby, som har sluttet sig til Opstanden, og skaan ikke Præstekjolerne ved samme Lejlighed«. Spioner o: Folk, der hemmelig eller under falske Paa- s k u d søger at skaffe Fjenden Viden om Ens Stilling og Foretagender, er saa farlige, at man af Nødværge hænger eller skyder dem, hvad enten de er Helte, der ofrer sig af Fædrelandskærlighed, eller Slyngler, som har solgt sig34). Man snigmyrder ikke; dræber ikke Fjender, som kan tages levende, skaaner Fanger, saalænge de adlyder, og gør overfor syge og saarede ingen Forskel paa Ven og Fjende. Man bruger hverken Gift eller smaa Sprængskarp og lignende djævelske Vaaben, og paafører overhovedet ikke Fjenden unødige Lidelser35). — Til Søs skal Drivminer blive uskadelige højst en Time, efter at de løslodes, ankrede Stødminer, saasnart de slider sig løs. Hærpræster og alle, der har med syge og saarede at gøre, røgter deres Gerning uhindret, naar de bærer »Genf mærke« o: rødt Kors paa hvid Grund og afholder sig fra Fjendtligheder, Nødværge und- taget’''). De bliver ikke Krigsfanger, men sendes — tilligemed Sagerne, dp bruger i Marken — tilbage til deres Hær eller Hjemland, saa snart Sejrherren kan undvære deres Hjælp. Desuden er Sendemæn d (Parlamentærer) endnu som i den graa Oldtid, liellige og ukrænkelige, saalænge de ikke sviger Ens Tillid. Deres Kendetegn, det livide Flag, dækker dog kun dem selv og