Krig
A Og B

2 270.093-04 ”.7.39 YC107" - -5X42.1* M.7792 9.. 25 deres Ledsagere, ikke fjendtlige Afdelinger, og Fjenden har Ret til at afvise dem87). — Hospitalsskibe er frelse i visse Maader. Man skyder ikke paa aabne Byer, medmindre Fjenden har besat dem eller Indbyggerne sætter sig til Modværge. Byer, som rummer Oplag og Værksteder, Fjenden kan bruge i Krigsøjemed, har man dog Ret til at skyde i Brand, hvis Oplagene m. m. ikke kan ødelægges paa anden Maade88). Flaader kan ogsaa skamskyde Byer, som nægter dem Levneds- midler eller Nødhjælp eller giver fjendtlige Krigsskibe Ly. Før en By bom- barderes, advares Indbyggerne, dersom det ikke skader En selv, og Ilden rettes hverken mod Kirker og Sygehuse eller Kunstværker og værdifulde Samlinger88). Fredelige Folk skaanes om muligt og trykkes ikke i det dag- lige Liv, saa længe de holder sig i Ro og efterkommer Ens Paabud. Man tvinger dem heller ikke til noget, der vilde være enstydigt med at gøre fælles Sag med Landets Fjender40). Plyndring er forbudt. Paa Valpladsen kan en Mand, der savner Vaaben, tage nye, hvor han finder for godt, ligesom en Rytter, der mister en Hest, kan tage den første den bedste herreløse Hest. A f delin- ger har til enhver Tid Ret til at tage Jærnbane-, Telegraf- og Tele- fonmateriel, Fartøjer og Krigsfornødenheder, hvad enten de tilhører Staten eller Enkeltmand, — i Nødsfald kan Smaakommandoer ogsaa tage Levnedsmidler til øjeblikkelig Brug; men ellers er kun S t a t s e j e n d o m, der kan bruges i Krigsøjemed, t. E. Penge, Værdipapirer, Vaaben og Lev- nedsmidler, lovligt Bytte til Lands, Kommuners og Indbyggeres Ejendom maa hverken ødelægges eller ranes, og man skal gøre Rede og Rig- tighed for, hvad der tages41). Til Søs er Privatejendom ikke sikker. Lovene vedbliver at gælde som hidtil i tagne Landsdele, og Indbyg- gerne regnes ikke for Sejrherrens Undersaatter, før Landet udtrykkelig af- staas. Fjendtlighederne standses i samme Øjeblik Vaabenhvile træder i Kraft og maa først genoptages til fastsat Tid, hvis Fjenden ikke gør grove Brud paa Overenskomsten. I Mellemtiden har begge Modstandere Ret til at skaffe sig alle Fordele, der ikke strider mod udtrykkelig Aftale. Med- delelse om, at der er sluttet Vaabenhvile, er kun bindende, naar den kommer fra Ens egne foresatte42). Man ydmyger ikke en Modstander, som dagtinger, og bryder aldrig sit givne Ord43). Paa Haagmødet 1907 lovede Magterne højtideligt at svare for deres Krigsmagt, og gøre Fyldest for Brud paa Vedtægterne44). Skønt det sidste lovede for, at Overenskomsten ikke blev et dødt Bogstav, var det et Spørgsmaa1, om Vedtægterne virkelig fulgtes. De bun- dede dybest i Egennytte, og selv Stater, som holdt dem højt i Ære, kendte dem paa Forhaand døde og magtesløse, hvis de kom i Strid med deres Tarv.