Krig
A Og B

34 Forsvareren maa holde sig paa Landjorden*). Selv om lian kender Land- gangsstederne ud og ind og véd, om Kampen skal optages i Strandkanten eller inde i Landet, selvom hans Strandvagter er aarvaagne, hans Luftspej- dere flyver dristigt ud over Havet og hans Kræfter staar samlede med Tele- graf, Telefon, Jærnbanetog og Automobiler ved Haanden, har Angriberen Fordelen. H a n kan uden Fare dele sin Styrke, som han finder for godt, og holde Forsvareren borte fra Landgangsstedet ved at true med Landgang an- detsteds. Ogsaa Fæ s tn i n g s k r i g viser det uheldige i at lade Fjenden raade: En angreben Fæstning er en tagen Fæstning, dersom den overlades til sin Skæbne og Forsvareren stadig holder sig bag sine Volde i Stedet for at gaa Angriberen paa Livet, livor Lejlighed bydes. Man skal ikke regne sine Fæstningsværker for Bolværker, man taalmodig lader Fjen- den løbe Panden imod. Saa gør de Ens Folk til Krystere, som Gibbon sagde om Justinians Fæstninger27). De er ligesom Kanoner langtrækkende Vaaben, der, brugte paa rette Maade, støtter Angreb kraftigt28) og giver Hære, som tager Stilling i Nærheden, Lejlighed til at udnytte Fjendens Blottelser. At den svageste, hvis Hær i og for sig er god nok, rolig kan indlade sig paa Krig, selv om han maa nøjes med at forsvare sig, ligger i, at den, der vinder Tid, vinder mere. I 1812 gjorde Vinterkulden saaledes Udslaget, da Krigen trak i Langdrag, — i andre Tilfælde skred udenforstaaende Magter ind, — og i atter andre fandt Angriberen Sagen haabløs, eller ogsaa maatte hans Hær sprede sig, efterhaanden som den trængte dybere og dybere ind i Fjendens Land (Karl X Gustav i Polen 1656)28). I September 1914 vendte Lykken sig ved Marne bl. a., fordi Tyskerne af Frygt for Russerne hverken gav sig Tid til at trække Vejret og faa tungt Artilleri, Ammunition og Lev- nedsmidler med eller udfylde Tabene, men endog svækkede Hæren ved at føre Styrker til Østpreussen. Skønt Forsvareren aldrig maa opgive Tanken om at slaa igen, kan den ærligste Vilje unægtelig strande paa Vanskeligheden ved at gøre det i rette Øjeblik: Krigsskuepladser er vanskelige at overse. Forsvareren véd ofte først bagefter, at Tiden var inde. Han kan ogsaa være ude af Stand til at rokere, før Fjenden kommer til Kræfter, eller Fjenden kan undvige Stø- det. — Paa Valpladsen finder Modangrebet Fjenden i fuld Kraft, hvis det kommer for tidlig, og Kampen udkæmpes foran Forsvarsstillingen, der dog byder de bedste Kaar, om den er vel valgt. Kommer det for sent, er det overhovedet umuligt at fravriste Fjenden Sejren, men — overfor Nutidens. Vaaben er Modangreb saa vidtløftige at sætte i Gang og saa længe om at gøre sig gældende, at Beslutningen ofte maa tages Timer, ja Dage i For- vejen, og hvormange er vel klarsynede nok hertil eller faste nok til at staa ved deres Forsæt, naar Nøden bliver stor andetsteds? Joffres Befaling til Marneslaget, der var et Modangreb i stor Stil, udgik den 4. September 1914, Slaget begyndte først den 6. September. Angrebet var et Mesterstykke. At *) Se Side 72.