Krig
A Og B

35 Tyskerne allerede var under Tilbagegang, da det ramte, gør ikke Joffres Ære mindre. Mackensens Fremstød fra Linien Gnesen—Thorn i November 1914 imod Storfyrst Nikolajs højre Fløj (»Slaget ved Lodz«) og Fochs fra Villers- Cotterêts imod Linien Château-Thierry—Soissons den 18. Juli 1918 tilrette- lagdes Uger i Forvejen. Tanken om, at et mislykket Modangreb er det samme som et knusende Nederlag, hvor man ellers slap nogenlunde helskindet, lader sig heller ikke altid afvise. Forsvareren véd sjælden eller aldrig, hvor ilde tilredt Angribe- ren er, eller hvad han har i Baghaanden, og der er himmelvid Forskel paa ikke at kunne komme videre i Øjeblikket og at bukke under for et Mod- angreb. Jo stærkere Ens Stilling er i sig selv, og jo utilnærmeligere man har gjort den, des værre bliver den at bryde frem fra, og at falde en aarvaagen Angriber i Siden med sine Reserver er saare vanskeligt30). Endelig faar Folk, der Dagen over kun ligger og tænker paa at dække sig, let Livet for kært til at gaa paa, naar Øjeblikket omsider kommer. Derfor maa den Fremgangsmaade, Franskmændene paatænkte i 1870: at lade sig angribe og skride til Modangreb, naar Fjenden havde forblødt sig i Chassepotgevæ- rernes Ild, — vrages af almindelige dødelige, selvom en overlegen Fører kan bruge den. — Kunstige Planer som at vige for at drage Fjenden efter sig og falde over ham, strander paa Fjendens Aarvaagenhed. — Angreb og Forsvar knyttes derimod sammen paa anden Maade, idet den stærkeste sjæl- den er stærk nok til at gaa haardt paa overalt, men maa nøjes med at binde eller sysselsætte Fjenden nogle Steder, medens han kaster sig med fuld Kraft over andre31). I de fleste Krige er Angriberen given paa Forliaand. I Sammenstødene har Førerne ogsaa kun undtagsvis frit Valg. Den Trøst har dog den svageste, at man ikke kæmper for at kæmpe, men for at naa et vist Formaal. Bruger han sine Kræfter paa rette Maade, er det altsaa ikke sagt, at Fjenden faar sin Vilje, hvor stærk han end er. Hærvejene er ikke enkelte Veje, men Landstrøg, Hæren drager igennem32). Dristige Førere gaar stundom udenfor Alfarvej (Hannibal over Alperne 218 f. Kr.33), — Karl Gustav over Bælterne i Jan, og Febr. 1658, — - Napoleon over Store St. Bernhard 15.—20. Maj 1800, — Skobelev vesten om Schipka- pas i Balkan 7.—9. Jan. 1878); Folkevandringerne og Valpladserne paa Ver- denskortet viser dog, at Hærvejene i det hele og store falder sammen med Hovedvejene fra Land til Land, fordi det er lettest at komme frem og faa Føde og Tag over Hovedet, naar man følger den slagne Vej84). Omraadet maa byde Sikkerhed for, at Hæren ikke uden videre om- gaas35). Sikrest er man, naar det randes af uvejsomme Bjærge og stride Vandløb eller grænser til Hav, man er Herre paa, eller fredlyst Land, Fjenden ikke tør krænke. Skiller uovervindelige Hindringer Hær- 3*