Krig
A Og B

46 yder ikke saa lidt, naar man lover Guld og grønne Skove og betaler i klingende Mønt uden at tinge, faar man sjælden Tid til at samle ind og dele ud83). Haab om Sejr og gode Dage holder nødlidende oppe en Stund84), men i Længden kan man lige saa lidt leve af Haabet som af Luften og Hæren maa derfor have tilført, hvad den ikke kan faa paa Stedet. For Storhæres Vedkommende og i fattigt Land bliver det saa at sige alt. Hvor man skal tage det, er et Spørgsmaal, men: det er Spild af Kræfter at ty unødig langt tilbage; man tager Jærnveje, Telegrafer og Telefoner i sin Tjeneste saa vidt, de er sikre, bygger nye og bruger Automobiler i vid Udstrækning; — at lægge i Magasin, livad man kan have paa Axel, er uklogt og svier især til Hæren, naar den uventet skal tilbage eller ind i en ny Retning; — det sikreste er at give Afdelingerne faste Køretøjer eller Pakdyr (»Train«) til at hente og bære et Par Dages Levnedsmidler foruden Ammunition m. m. og større Hærdele saa store Trainkomman- doer (»Tros«) med yderligere Tilskud, som de kan have uden Ulempe, og kørslerne maa sikres, da de frister Fjendens Rytteri og Flyvere ikke mindre end Friskarer og fjendske Indbyggere. Foruden Levnedsmidler trænger Hæren bl. a. til Ammunition og Vaaben, Klæder og Sko, Lægemidler og Forbindsager, Mandskab, Heste og Køretøjer, og samtidig skal den skilles af med syge og saarede, Fanger og ødelagt eller taget Gods, som er til Byrde. Særlig før og efter større Sam menstød og i Stillingskrig svulmer Førslerne op, selvom Hæren selv indretter Værksteder, Fabrikker, Sygehuse og Sygehjem. Hvor store V a ns k e- 1igliederne end synes, skal en Hærfører vogte sig for at lade dem blive afgørende. I Virkeliglieden bidrager hele Hjemlandet til at holde Hæren ved Magt, men en enkelt Landsdel eller større By med nærmeste Omegn egner sig sær- lig til Samlings- eller Gennemgangssted for, hvad der skal til og fra Hæren85), hvis høiere heller ikke kan brevskifte med mange, og bliver derfor Op- lan d. Dets Form og Størrelse er ligegyldig, naar det kun svarer til sin Hen- sigt. Alt andet lige, er et bredt Opland med jævnløbende Jærnveje dog bedre end et smalt eller en enkelt By; man har friere Hænder og afskæres van- skeligere derfra. Oplandet maa helst ligge bag Bjærge eller Floder, der lader sig vogte al Smaastyrker, og hvis Overgange befæstes, om de ikke er det i Forvejen80). Ogsaa vigtige Byer befæstes, for at fjendtlige Strejfkorps ikke skal gøre sig til Herre paa Stedet. Førselstjenestens Leder og højere Myndig- heder tilvejebringer (fjærner) og oplægger Sagerne, — af Hensyn til Ilds- vaade o. 1. nødig alt af én Slags samme Sted. Hvis Hæren fjærner sig fra Oplandet, maa den holde Forbindelse der- med, indtil den vinder et nyt. Vejene, — det være Landeveje, Jærnveje eller Vandløb — som til enhver Tid knytter den til Oplandet, er dens F ø r s e 1 s-