Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
veje, Omraadet, de gaar igennem, F ør s e 1s o m r a a det 67). Her maa
være Magasiner med Forraad for de nærmeste Dage, Bagerier og Slag-
terier, Sygehuse til syge og saarede, som ikke taaler Langfærd, og Værk-
steder til Arbejde, som haster. De lægges ved Hovedvejene, flytter efter, naar
Hæren gaar frem, i Forvejen, naar den skal tilbage. — Det er ikke givet, at
Førselsvejene falder sammen med Hærens oprindelige Fremrykningslinje.
Alt andet lige byder korte Veje saa stor Fordel, at Førselslinjerne delvis
omlægges, saasnart man kan skyde Genvej. Helt at skifte Færdselslinjer
indlader man sig sjældnere paa88); det skulde da være, at man blev Herre til
Søs og vandt gode Havne, saa at Førslerne kunde gaa Søvejen, der er nem-
mere end Landvejen (Japanerne, da de naaede Yalu (1904); Grækerne
efter Salonikis Fald (1912)). , •
Kan selve Hæren ikke overkomme at sikre Førselsomraadet i Almin-
delighed og Førselsvejene i Særdeleshed, maa Landeværn til89). Fæstninger,
som ligger heldigt, og Byer, der indrettes til Forsvar, danner Kærnen i For-
selsliniernes Forsvar, Tilflugtssteder for Førsler, som kom-
mer i Fare, og Støttepunkter i Tilfælde af Tilbagetog. I Boerkrigen
byggede Englænderne Blokhuse langs Jærnvejene, trak Pigtraad imellem
dem og lod Pansertog vogte Linierne.
Jo daarligere Hæren kan undvære Tilførsel, des vigtigere bliver sikre
Førselslinjer. Man kan som Grant i 1864 ligefrem tvinges til at sky aaben
Land, hvor Angreb er lovende, men Førselslinjerne truede, og vove sig ind
i et Vildnis, hvor Fjenden kan gøre haardnakket Modstand, men er ude a
Stand til at ramme Ens Førselslinjer )■ . 1
Hvor ilde en Hær, som afskæres fra sit Opland, er faren, viser Mack
Skæbne ved Ulm 1805, Bazaines ved Metz 1870. Store Førere har derfor kun
dristet sig til at prisgive deres Forbindelser, naar de haabede paa snarlig Sej
eller nyt Opland laa dem aabent 1). _ • c
Vanskeligheden ved at udnytte Omlandet og faa Tilforse langvejs fra.
tvang i ældre Tid til at skyde Oplag frem mellem Hær og Opland, saa at der
efterhaanden dannedes flere Linjer, Hæren kunde forsynesfra, a
gangsmaade Gustav Adolf har Æren for i den nyere Tid ), men som siden
overdreves og gjorde Hærene afhængige af Magasiner. Napoleon gerat
atter Vej, idet han vel opdyngede Oplag til sine Hære, men uafhængig deraf
levede af Landet i videste Udstrækning. Nu er store Oplag igebag 1
mindre nødvendige, da Frastande har mindre at sige naar orsiere Ban
med Jaernbanefarte®). Kun Krige langt af Led som Englændernes i Sydafrika
1899—1902 og den mandsjurske Krig danner Undtage ser, i
Hær strax maa sikre sig Havne at lalde tilbage paa.