ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
47 veje, Omraadet, de gaar igennem, F ør s e 1s o m r a a det 67). Her maa være Magasiner med Forraad for de nærmeste Dage, Bagerier og Slag- terier, Sygehuse til syge og saarede, som ikke taaler Langfærd, og Værk- steder til Arbejde, som haster. De lægges ved Hovedvejene, flytter efter, naar Hæren gaar frem, i Forvejen, naar den skal tilbage. — Det er ikke givet, at Førselsvejene falder sammen med Hærens oprindelige Fremrykningslinje. Alt andet lige byder korte Veje saa stor Fordel, at Førselslinjerne delvis omlægges, saasnart man kan skyde Genvej. Helt at skifte Færdselslinjer indlader man sig sjældnere paa88); det skulde da være, at man blev Herre til Søs og vandt gode Havne, saa at Førslerne kunde gaa Søvejen, der er nem- mere end Landvejen (Japanerne, da de naaede Yalu (1904); Grækerne efter Salonikis Fald (1912)). , • Kan selve Hæren ikke overkomme at sikre Førselsomraadet i Almin- delighed og Førselsvejene i Særdeleshed, maa Landeværn til89). Fæstninger, som ligger heldigt, og Byer, der indrettes til Forsvar, danner Kærnen i For- selsliniernes Forsvar, Tilflugtssteder for Førsler, som kom- mer i Fare, og Støttepunkter i Tilfælde af Tilbagetog. I Boerkrigen byggede Englænderne Blokhuse langs Jærnvejene, trak Pigtraad imellem dem og lod Pansertog vogte Linierne. Jo daarligere Hæren kan undvære Tilførsel, des vigtigere bliver sikre Førselslinjer. Man kan som Grant i 1864 ligefrem tvinges til at sky aaben Land, hvor Angreb er lovende, men Førselslinjerne truede, og vove sig ind i et Vildnis, hvor Fjenden kan gøre haardnakket Modstand, men er ude a Stand til at ramme Ens Førselslinjer )■ . 1 Hvor ilde en Hær, som afskæres fra sit Opland, er faren, viser Mack Skæbne ved Ulm 1805, Bazaines ved Metz 1870. Store Førere har derfor kun dristet sig til at prisgive deres Forbindelser, naar de haabede paa snarlig Sej eller nyt Opland laa dem aabent 1). _ • c Vanskeligheden ved at udnytte Omlandet og faa Tilforse langvejs fra. tvang i ældre Tid til at skyde Oplag frem mellem Hær og Opland, saa at der efterhaanden dannedes flere Linjer, Hæren kunde forsynesfra, a gangsmaade Gustav Adolf har Æren for i den nyere Tid ), men som siden overdreves og gjorde Hærene afhængige af Magasiner. Napoleon gerat atter Vej, idet han vel opdyngede Oplag til sine Hære, men uafhængig deraf levede af Landet i videste Udstrækning. Nu er store Oplag igebag 1 mindre nødvendige, da Frastande har mindre at sige naar orsiere Ban med Jaernbanefarte®). Kun Krige langt af Led som Englændernes i Sydafrika 1899—1902 og den mandsjurske Krig danner Undtage ser, i Hær strax maa sikre sig Havne at lalde tilbage paa.