Krig
A Og B

“47VÜ2I. XM7 hccalt 4B 48 IV. Krigskunstens Hovedgrundsætning — Skiftende Opfattelse af Ho- vedopgaven. Overraskelser paa Valpladsen — Opgavens Vanske- lighed — Store Hærføreres Færd — Vejen til Sejr — Biforetagen- der (Strejftog og Kolonikrige) — Krigsskuepladser (Militærgeografi). Indledning — Grænser og Landgangssteder — Floder og Bjærge — Fremkommelighed og Overskuelighed — Folketal og Næringsveje: Byer ■ Veje. Jærnveje. Sprængninger — Fæstningsværker — Stillinger — Hindringers Indflydelse. I Krig eralting ligefremt«, siger Clausewitz, »men netop det ligefremmeste vanskeligt«1). For selve Føringens Vedkommende bestaar Kunsten i at gøre, hvad Fjenden mindst venter og ønsker2), og finde Udvej, naar gode Raad er dyre. Sejrherren har altid Ret, men der ligger en vis Trøst i Moltkes Ord: »I Længden har dog vel som oftest kun dygtige Held med sig«. Efter Sagnet skulde Roms og Albalongas Skælme engang afgøres ved Holmgang mellem trende Brødre paa hver Side, Horatierne fra Rom, Curiatierne fra Albalongas). I første Paaløb fældede den ene Curiatier sin Modstander uden at faa saa meget som en Skramme, den anden sin mod et ringe Saar; den tredje Curiatier saaredes derimod haardt af den tredje Hora- tier. Skønt usaaret, tog Horatieren strax Flugten, da han stod ene mod tre. Curatierne efter ham! Den usaarede var snart langt forud for den let saarede, og langt bag ham lunkede igen den haardt saarede. Saa gjorde Horatieren omkring. Før Brødrene kunde hjælpe, faldt den forreste Curiatier for hans Haand; strax efter maatte den anden bide i Græsset, og nu vandt Horatieren en let Sejr over den haardtsaarede Stakkel. Sagnet giver et levende Billede af Krigskunstens Hoved- grundsætning eller, om man vil, eneste Grundsætning, der altid har været, er og bliver: At møde Fje ndenmed Overmag t, hvor Hovedafgøre 1- sen falder. Den, der synder imod denne Grundsætning, bliver uvægerlig slaaet: Hær- skarernes Gud holder, som ikke uvittigt sagt, altid med den stærkeste4). Sej- rer man derimod i Hovedsammenstødet, kan Uheld andetsteds altid genop- rettes. 8 Overmagt er langtfra det samme som Overtal; bedre Uddannelse og bedre Udrustning opvejer lettelig Overlegenhed i Tal, bedre Aand og bedre Føring endnu lettere. Tallene har dog ikke lidt at sige. Det er en iøjnefal- dende, næsten haandgribelig Fordel at have flest Soldater — allerede Rygtet derom rider Fjenden som en Mare, — og i Længden gør Overtallet Udslaget, hvis Modstanderne er lige sejge5). Overlegen Føring spores paa alle Om-