Krig
A Og B

49 raader. Hvad den bringer ud af tilsyneladende utilstrækkelige Kræfter, skyl- des, at Føreren stadig finder Fjendens svageste Punkt og, dels i Kraft af Sines øjeblikkelige Stand og Styrke, dels ved at udnytte Valpladsens og Vaab- nenes Ejendommeligheder, er stærkest, hvor det gaar løs i Øje- blikket, og det er det, det gælder om. Han sørger ogsaa for Føde og Til- førsel, uden at kampføre Afdelinger trykkes eller bruges i vid Udstrækning til at sikre Førselstjenesten. Den, der har færrest Folk, maner Grundsætningen indtrængende til at holde Kræfterne sammen. Han bliver endnu svagere ved at splitte dem og gaar Glip af Udsigten til at faa Overtaget, hvis Fjenden skulde være uforsigtig*). Selv Fæstninger hjælper ikke, naar Kræfterne splittes, en Sandhed, Napoleon udtalte, da han advarede imod mange Fæstnin- ger0). — Kun hvor det er nødvendigt at dele Kræfterne for at naa Maalet, og Maalet er Faren værd, skal man gøre det. Ogsaa den mandstærkeste bør gaa ud fra, at man aldrig kan være f o r stærk, hvor Hovedafgørelsen ventes. Han véd ikke, hvor overlegen lian er, og jo bedre lian liolder sine Kræfter sammen, des lettere bliver Sejren og des sjældnere gør Krigens haarde Slid ham en skønne Dag svagest. Gen- tagne Angreb med svagere Kræfter gør heller ikke samme Virkning som ét stort Krafttag, og Bladet har mer end een Gang vendt sig, fordi den stærkeste glemte, at Hære smelter som Foraarssne, naar man ikke har et Øje paa hver Finger7). Sejr er tit kun et Spørgsmaal om Sammenhold og hvem der kommer først. Man maa altsaa regne med lid og Afstande paa egen og Fjendens Side, saa at alle, der kan, deltager i Hovedkampen, og alt, hvad gøres kan for at afskære Fjenden Hjælp, ogsaa bliver gjort ). At sende bort (detachere) eller lade Sendstyrker blive, hvor de er, naar Afgørelsen stunder til, uden at de liolder stær- kere fjendtlige Kræfter borte, hævner sig lige saa blodigt som at lukke Øjnene for, at Fjenden kunde faa Hjælp, om man ikke hindrede det. Førere, der er ude paa egen Haand, skal ile efter Kanontordenen, som Desaix ved Marengo, hvis de ikke tilfældigvis vilde drage Overmagt efter sig til Valpladsen. Var det altid sket, saa Verden anderledes ud, end den gør **). n For at regne rigtigt maa man v id e. Det er ikke nok at tr o. Kan ener vil man ikke skaffe sig Klarhed, før man handler, bliver der allerhøjst Tale om Sandsynligheder, Kendsgerninger snart kan modsige. Det synes klart som at to og to er fire,-og dog blev utallige Førere slaaede, fordi de troede, at Fjenden gjorde det eller det, at en Styrke, som skulde naa et Sted paa Klokkeslet, virkelig naaede det eller, at en Fører, der kun e gaa en vis Vej, ogsaa gjorde det. — A t r eg ne s m a a1i g t n ytter ik k e; •) JVf. s. M- , al uden videre Pagres bogstavelig: tit skal Naboer **) »Ile efter Kanontordenen" maa ikke uden videre tages 08 8 kun stævne haardnakket ligeud. 4 Rolf Kall: Krig. , X — _ 2CIBLIOTE