Krig
A Og B

53 Egen Styrkes Stand og Stilling er lettest at faa Overblik over, men der kan være Venner at tage Hensyn til for at faa eller yde Hjælp; Fjendens kendes kun i Omrids og kan ændre sig grundig, før man véd det. Hvad han har i Sinde, røber stundum kun spredte, tilsynela- dende uvigtige Enkeltheder. Des vigtigere bliver at agte paa Tidens Tegn, klare sig, hvad man véd eller vil vide, og stille Opgaverne saaledes, at man faar Tid til at nytte Svaret! Landet ses af Kortet, men Skoves og (Lands)byers Ejendommelig- heder, Broer, Vadesteder og andre Enkeltheder maa granskes paa Stedet, og Fremkommeligheden skifter med Aarstiden: Vande, som fryser til, kan gøre Stillinger uholdbare, Sne og Ælte spærre Vejene. Ogsaa Overskuelighed og Livskaar skifter: nøgne Marker og bladløse Træer byder andre Kaar end bølgende Korn og løvrige Kroner, — Laderne, som bugner efter Høst, er tomme ved Midsommertid, og regnløse Somre udtørrer Vandløb og Brønde viden om... 1 En dygtig Fører undgaar Sammenstød, hvor Fjenden har iøjnefaldende Fordele, og vælger Tid og Sted, saa at Tropperne er kampdygtige i det Øje- blik, de skal i Ilden33). Train og Tros, som der ikke haves Brug for, holdes i Frastand for ikke at være til Hinder og spærre Vejene bagud. Jo større Styrke man raader over, des sjældnere kan man dog give Alle gode Kampkaar. Det bliver Underførernes Sag at bøde herpaa34). Man maa veje Mulighederne paa begge Sider, før man handler. Før eller senere kommer dog Øjeblikket til at tage afgørende Be- slutning. Nogle indser det for silde, andre foretrækker hal v e F or h olds- reg 1er Begge Dele er lige galt: Det gunstige Øjeblik gaar uigenkaldelig tabt og man driver med Strømmen35). Selv det, der synes saa klogt, at op. give noget godt for at gøre noget bedre, er i ni af ti Tilfælde galt. 1 a n maa tage sin Beslutning og staa ved den som en Mand. Nølen og Halvhed fører ikke til Maalet eller kun til en Pyrrhussejr . n skæbnesvanger Halvhed gjorde Tyskerne sig skyldige i, da de sidsti August 1914 for at redde Østpreussen og Brandenburg brød Brodden af Seirsebe imod Paris ved at sende Styrker østpaa. .p; Skal man raade paa usikkert Grundlag, gaa man ud f ra, at ii - den ikke ligger paa den lade Side, men klogest 0: værst for En selv. Intet er farligere end at regne med Dumheder fra hans Side for at vinde en glimrende Sejr, — den, < ei gr det for- en Grav for andre, falder selv deri").. Den ligefremmeste Løsning er den bedste. Naar Tærningerne er ka- stede, er Fart og Fasthed Vejen til at samle overlegne Kræ ter paa del afgørende Sted og slaa til, før Fjenden aner Uraad og indhenter sømte38). Biforetagender lønner sig mindst for den stærkeste, bedste Modtræk imod Fjendens er at fremskynde Hovedafgørelsen. og hans En For-