Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
svarer i fast Stilling overfor en Nøler, vinder snarere ved at ofre Kræfter
paa slige Foretagender, især hvis Slaget rettes imod Fjendens Førselslinje
(Stonewall Jackson i Shenandoahdalen 1862 og Earlys Tog mod Washing-
ton i 1864)30). Fjenden overser ikke altid Foretagendernes Rækkevidde hur-
tigt nok og gør maaske Fejl, fordi han overvurderer Faren. Lejlighedsvis
linder Forsvareren ogsaa Fjendens Tryk ét Sted ved at
angribe overraskende et andet. — Forbunds Svaghed i Krig
skyldes ikke mindst, at Forbundsfæller svigter ved Hovedafgørelsen for at
vinde Fordele paa egen Haand eller redde Landsdele, hvis Skæbne dog til
syvende og sidst afgøres paa Hovedkrigsskuepladsen40).
Vide Strejftog (»raids«) kan udføres lige før eller efter
Fredsbrud for at sprede Rædsel og Forvirring hos Fjenden eller se-
nere for at afskære liam Tilførsel, sinke lians Fremrykning, ødelægge Op-
lag og Fabrikker o. 1.. Hestfolk med Artilleri, Pionerer og Automobiler eg-
ner sig bedre dertil end Fodfolk. Det maa leve fra Haand i Mund, da det
ikke kan slæbe stort Train med. Skønt tiltalende ved første Øjekast lønner
Strejftog sig kun undtagsvis og sjældnest i Fjendeland, livor Vanskelighe-
derne er størst og man næppe ret langt fra Grænsen støder paa uovervinde-
lig Modstand. De kræver en Fart, som hemmer Opklaring og Sikring; saarede
og Fanger sinker Marchen; Mandstugten løsnes og Hestene udases, saa at Ryt-
teriet maaske siden intet orker, hvor det liavde gjort større Gavn (Sordets Tog
ind i Belgien i August 1914 svækkede saaledes Franskmændene mer end
det skadede Tyskerne). Uden haardføre Folk og en fremragende Fører (For-
rest, Stuart, Sheridan, de Wett, Delarey) maa man lade Tanken fare. T og-
tet bør have et virkeligt Maal for Øje; til Nød kan en Biopgave
gives, for at det ikke skal synes helt unyttigt, hvis Hovedmaalet glipper41).
Derimod kan L u f tf1a a d e n, hvis den er klar før Fjendens eller
bliver Herre i Luften, ramme Fjenden liaardt ved at overfalde Samlings-
steder, Jærnveje, Fabrikker, Kul- og Jærngruber, og, om man er hjærte-
løs, folkerige Byer. Dens første Opgave bliver dog at holde Luftenren
og opklare og løses ved Samvirke mellem Sværme, Krydsere og Meldings-
og Kampstationer paa Jorden.
Sømagter, der selv uangribelige er ud af Stand til at hjemsøge Fjenden,
vender sig med Fordel imod U dla n d e, Modstanderen er afskaaren fra at
hjælpe, og faar derved gode Kort paa Haanden ved Fredsslutningen. Eng-
land har vist Vej i saa Henseende, just ikke altid til sine Forbundsfællers
Gavn.
Der findes næppe det Sted, livor Mennesket har sat sin Fod, uden at
der er flydt Blod, og, saalænge Krig er tænkelig, virker etLandsRigdom
og Folkemængde, Indbyggernes Fordeling og Leve-
in a a d e, Folkets A rv, Lynne og Nabolag baade paa Udsigt til
Krig og paa Krigsføringen.
Folketal og Rigdom er i visse Maader Udtryk for et Riges Magt.