Krig
A Og B

Om Folket er vaagent, krigersk og haardført eller sløvt og vegt, en Enhed eller et løst Knytte af usaattes Stammer, der hilser Fjenden som Betrier, ta- ler tydeligere, og Rigdom, der skyldes udenrigs Handel, kan snart blive bit- ter Nød. Styresættet har mindre at sige end, om Styret er fast og yndet. En »polsk« Rigsdag, stadige Ministerstorme og Ild, som ulmer under Asken, giver en Kolos Lerfødder: Fare kan samle, men Enigheden varer sjælden, og Magthaverne lægges for Had, saasnart Nøden tvinger dem til at optræde som Diktatorer. L i g e v æ g t s h e n s y n styrker nogle Landes Stilling, Had og Misundelse svækker andres*). , TT Tid og Rum er saa vigtige ved Krigsforetagender, at Landets Ud- strækning, alt andet lige, fremmer Afgørelsen eller udjævner Modstan- dernes Styrkeforhold, idet Angriberen svækkes under sin Fremrykning, For- svarerne samles mer og mer. Sorgløse Smaalande kan overvældes, før Hæ- ren kommer paa Krigsfod. Vidtstrakte Riger (Rusland, Norge) har ondt ved at samle den hurtigt nok og falder af sig selv i flere Krigsskuepladser Selv hvor Bjerg kun er Bakke, har Floder og Bjerge fra Arilds Tid vist Vej og sat Skel mellem Bygd og Ødemark. De tegner Landet, og dem begynder man med, naar man vil have Overblik. Nogle Riger danner et afrundet Hele, andre er sammenstykkede af højst ulige Lande uden alfare Vidder imellem.€ 1 Militærgeografis Hovedspørgsmaal: Hyor er Kærnen Landet? — Hvor kan Hæren samles uden Fare og med bedst Ud- sigt til at møde Angreb eller angribe? og - Hvilke Veje forer tilog fra Fjendens Land? — slynger Politik og Historie. Krigskunst og Geourad sig uløselig sammen., . 11 : En Krigs Tyngdepunkt ligger i den angrebnes (folke-rigeste Egne. Det er derfor hverken ligegyldigt, om et Land har Ager, Græsgar Skov, Fiskevær, Kul, Jærn o. 1. nok, eller om Kornlandet, Kul- og Jærnlejer, Petroleumsmarker, Vandfald (»hvide Kul«), Fabriksegne o. s v ligger lang fra Grænsen eller ej. Tværtimod bliver det et Livssporgsmaal at vinde Land hinsides uundværlige udsatte Egne og at udvikle sine jælpekilder sa Bedes at man hverken er afhængig af Starkstrom fr C niet irug skueplads, gør En haabløs fattig. Øde og ugunstige Strøg bliver kun g naar de spærrer Vejene til Kærnen af Landet eller den tages. Detevands- I ørkener og febersv anigrCeSun » Tarvelig udrustede, spørgsmaalet ligefrem Marchveje og Hvilesteder ' Bi døer Folk og Fæ som Fluer43). . . ro : falde I Bjergland maa større Styrker og isærArtilleri 06 Train folge Vejene. Der er Stilling bag Stilling, hvor en Flok Bonder kan standse Here uden kraftigt Skyts i Dage, ja Uger og Maaneder. Kolonnerne er afskapzhe fra hinanden, omend Signalmidler og Telefon letter Forbindelse, deres Ron Selslinier truede, Tilbagetog vanskeligt44). Krogede, stejle eje *) Faren ved et Lands Beliggenhed er omtalt S. 8 Udvandringsliensyn S. 10—11. -9, Faren for Ufred af Handels- og