Krig
A Og B

56 Fodstier, — Ur langs Fjeldet, Skrænter og skarpe skaarede Rygge, stride Elve med skrøbelige Broer, Vildbække, sparsomt Husly, Sne og Kulde, Taage og Sneskred gør Møjen og Faren større; Vejlængder kan ikke uden videre maales paa Kortet, men maa regnes efter Slyng og Stigning. — Godvillig og uden særlig Udrustning skal man aldrig indlade sig paa Bjærgkrig, endmindre tage Tyren ved Hornene, hvis en Stilling kan omgaas, eller und- lade at høre vejrkyndiges Mening om Udsigterne, hvis Omslag i Vejret lam- mede Ens Forehavende. Forsvareren deler dog i visse Maader Kaar med Angriberen. Ogsaa hans kæmper hver for sig, hvor der ikke er gunstige Tværdale, og Vejrliget kan gøre Forsvarsvirket frugtesløst, saa at Sejren og- saa i Højfjældene tilhører den rørigste og dristigste. — Gaar man udenom Bjærgland, maa Udgangene vogtes, hvis Fjenden kan samle sig i Bjærgene. Ogsaa Sø- og S u m p 1an d, Marsk og Skovland er vanskelige. Søer, Sumpe og vide Skove letter Forsvar: Vejene er Snæv- ringer, Omlandet fattigt og lidet tilgængeligt. Landsdele, der kan oversvøm- mes eller hvis Dyrkningsmaade hemmer Overblik og udenvejs Færdsel (Hol- land og Dele af Posletten), byder ligeledes gode Forsvarsskaar, medmindre Frost gør fælles Sag med Fjenden (Holland i Vinteren 1794—95). Søer støtter ikke altid Fløjene, — Fjenden kan maaske skyde over dem og om Vinteren bliver mange endog Alfarvej (Finland); de vanskelig- gør tilmed Modangreb, hvis man ikke har Fartøjer. Sk ove skjuler me- get, selv for Flyvere (Løvskov dog kun i Sommertiden), og indbyder til Baghold. Frugtbare Dalfører og lave Højsletter var altid Kriges Hovedskueplads; Hærvejene gik langs — stundum endog ad — de store Floder eller fra Vad til Vad. Kunde Bjerge ikke omgaas, søgte man over deres laveste Aase. Floderne var Ariadnetraade til, hvor Vandskel- lene lettest overskredes. Endnu den Dag i Dag gaas hellere langs end over Floder og Bjerge, og endnu er brede Lavninger Hærenes slagne Vej. Vad og Broer er saare vigtige, Bjærgpas og Tunneler ligesaa, hvadenten Bjærgene hegner Landet som en Mur (Alperne, Karpatherne, Pyrenæerne), deler det eller fraskiller Udlande (Alperne i sin Tid Lombardiet fra Østrig, Karpa- therne Galicien fra Østrig-Ungarn). Pas kan dog hovedsagelig kun bruges paa den Aarstid de er snefri, Tunneler kun, naar man er Herre over begg e Udgange og, selvom Vejen er fri, slipper man maaske ikke frem, før man tilkæmper sig Bjærgknuder, fra hvilke Fjenden holder den under Ild. Sejlbare F loder kan fremme Gods eller syge og saarede, der ikke skal hurtigt af Sted. Vanskelige Steder maa omgaas ad K ana ler, hvis man skyer Omladning. Kanaler, som gennemskærer Vandskel, kan knytte vidtskilte Lande og Havne sammen og sætte Flaaden i Stand til at samle sig hurtigt (Kejser Wilhelms Kanal — Panamakanalen). Ørken og Urskov, Hav og Bjærgkamme er selvgjorte G r æns e r. Flo- der skiller kun tilsyneladende og er vanskelige at forsvare, — har Fjenden fast Fod paa begge Bredder, er Stillingen bag Floden tilmed straks omgaaet