Krig
A Og B

57 (Rhingrænsen 1870 — Weichelstillingen i 1914), medmindre Bifloder (Bug— Narev) o. 1. spærrer Vejen. En Grænse, der kun er Grænsepæle, bliver altid flydende; det var én af Polens Ulykker. Grænsernes Art og Flugt og Afstand fra Hovedstaden eller Kærnen af Landet siger, hvor den største Fare truer eller Naboer er saarest. Hvor stor Faren eller lovende Udsigterne er, afhænger foruden af Afstandene og Ad- gangene af, hvem der er eller lettest bliver Herre over Adgangene (Spærre- forter, Brohoveder, Fæstninger!) eller gaar Veje, Fjenden har ondt ved at spærre med samlet Magt45). - Fremspringende Landsdele, som kan angri- bes fra flere Sider, maa sikres af Fæstningsværker eller rømmes, hvis Fjen- den er i Stand til at overvælde dem, før de kan hjælpes (Polen i 1914 — Af- snittet om Genf i Schweiz). - Aabne Grænser til fredlyst Land er hverken mer eller mindre sikre end Frankrigs til Luxemborg og Belgien i 1914 ). Lurer Fare paa Havet, er Strandens Tilgængelighed afgørende: H av- nene spærres. Man maa altsaa kende Landgangsstedernc. Aaben Strand, hvor der er dybt uden Strøm og Brænding tæt under Land og jævn Sandbund det sidste Stykke, bred Forstrand og gode Veje ind i Landet er det bedste Landgangssted, en Hær kan ønske sig, saafremt Vind og Vejr eller Tidevande ikke er imod, - kun tungt Skyts, Jernbanegods o. 1. udskibes vanskelig paa aaben Strand. .. . . , Landgangssteder maa ikke ligge under gode Artilleristillingers virk- somme Ild og skal byde de først landsatte Styrker gunstige Stillinger til at dække Udskibningen. Jo bredere Landgangssted, des bedre! Skibene kan ikke ligge lige opad hinanden og maa helst ankre eller støde i en Linie, da det giver størst Landgangshold og kortest Vendinger til og fra Land ). Klinter, Strandsøer, Flak og Revler, som skyder langt ud i Søen, vanske- eller umuliggør Landgang. Skærgaarde og Smaalandshave med bugtede Indløb værner vel Stranden, men er sikker Ankergrund, naar Landgangs aa- den klarer Skærene.. Landets Fremkommelighed skifter saa stærkt med Aatshi- den, at det under visse Himmelstrøg er umuligt at føre Krig Aaret rune t . I mange Egne gør Væde Ovret og Vejene uhyggelig tunge. Overhovedet er Vand og Dynd marcherende Hæres værste Fjender. I Lavland volder (dovne) Floder med et Utal af Tilløb og vidtgrenede Kanaler og Grøfter ° land, Pripet- og Beresinasumpene i Rusland) særligt Bryderi, i jærge her strid Strøm og stejle Bredder baade Overgang over Elvene og Broslagning. Vandfattige Floder kan svulme voldsomt efter Tøbrud og Regn og Landet vidt og bredt under Vand. Man maa kende alle Hovedovergange of vide, hvor der er lettest at komme over, hvis de skulde være u ar vare 08 ro- trainet svigter4”). Kun de færreste Vandløb er ikke til at komme over DOTE man ikke skyer vaade Fødder; Moser og Sumpe skal man ligeledes vrere varsom med at regne for uføre, især i den tørre Aarstic • vergangen ns ger kun længere Tid og lader sig ikke uden videre iværksætte i Fjendens Paasyn, og Køretøjer kan ikke altid følge Fodfolket og Rytteriet. I rost kan