Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
slaa Bro, Storm, Stigning og Isgang sprænge Broer og bringe Styrker, der
er ovre, i største Fare (Aspern — Essling 1809).
Overskueligheden, som især har Indflydelse i Fjendens Nær-
hed, skifter ogsaa med Aarstiden. I aabent o: jævnt og bart Land maa
man se videre, end Kanonerne rækker, i gennemskaaret danner Bjærge og
Bakker eller Skove, som rander Synskredsen, ofte Stilling bag Stilling inden-
for Kanonskudvidde; stundum er Landet saa bølget og gennemskaa-
r et, at sammenhængende Stillinger kun findes, hvor Floder skærer igen-
nem og udvider sig til Søer eller Bakkerne viger tilbage og giver frit Skud.
Hvor gæstmildt et Land er, har mindre at sige: man udruster
sig efter Vejrlag og Aarstid, kan tage Føde og Kinin med og ligger i
Nødsfald paa den bare Jord; værst er Mangel paa Drikkevand og Brændsel.
Tankeløshed hævner sig dog grusomt paa Hære, som sendes til vanskelige
Egne uden tilsvarende Udrustning51).
Folketal og Næringsveje taler om Husly og Frembringelser.
Hvad man faar i en Egn, afhænger mere af Viljen end af Tal (Statistik);
men just derfor maa man foruden Frembringe1sernes Art og
Mængde kende Oplagenes Svingninger Aaret rundt, Mar-
kedspladserne og de bedste Forretningsforbindelser.
Byer regnes at tage (have Føde til) 1 Soldat for hver 3—4 Indbyggere, Lan-
det 1 (i nogle Lande 5—10) for hvert Hoved. I Byer kniber det med Stald-
rum og Foder; omvendt paa Landet, hvor Levnedsmidler ogsaa sjælden
findes ophobede. Skyer man at ligge under aaben Himmel og tilføre alt,
maa Hære derfor sprede sig videre paa Landet end i Byerne. Fabriks-
egne og H an de1s st æder har gode Forbindelser (til alle Sider) og
lover Tilskud af Krigsfornødenheder. — Af Byerne faar kun Fæstnin-
gerne, og af dem end ikke alle, og H a v n e, der støtter Flaaden (Kul,
Dokker, Telegrafstationer) og letter Indførsel, fremragende Indflydelse paa
Hæres Foretagender. Aabne Byer inde i Landet har, selvom de er Næ-
rings- og Statslivets Brændpunkter, nærmest kun Værd som Vejknuder og
Husly. Store Rigdomme og Fabrikker kan dog give Byers Fald eller For-
svar vidtrækkende Følger, omend Landets Skæbne kun undtagsvis er
knyttet til en enkelt By eller Landsdel52). — (Lands-)byers og Gaardes
Byggesæt har ligesom Skoves Art og Stand ikke ringe Indflydelse
under Kamp.
Visse Folk nøjes med V ejen e, Vorherre har lagt eller Dyr og Menne-
sker traadt. De snor sig tit sælsomt og bliver let bundløse. Adelfolk bygger
som Romerne jævne, faste og brede Veje, livor de faar Fodfæste, vil tillige
ad korteste Vej fra Sted til Sted og bryder Handel og Hære Vej i alle Ret-
ninger.
Landevejene er Hærenes Marchveje, naar de skal være rede til
Kamp, og kappes i Automobilerne og Landevejsslæbernes Tid som Førsels-
linier med Jærnvejene. Vejnettet viser, hvormange Kolonner man kan
gaa i, uden at Kolonnerne krydser hinanden. Vejknuder og Snevringer har