Krig
A Og B

88 længere Varsel, end livor Meldinger og Befalinger løber lynsnart gennem Telegraf- og Telefontraade eller springer mellem Gnisttelegrafens Master. Samling sker dels som Sammenslutning til smallere Front, dels som Opslutning, idet de forreste Afdelinger (Hærdele) standser eller sagtner Farten og breder sig, medens de bageste vedblivende rykker frem og Train og Tros efterlades eller skydes til Side82). Hærdelene, som der sluttes sammen til, liolder igen, til de andre kommer paa Højde med dem. Overfor en skrap Modstander tvinges man maaske til at befale udsatte Korps at gaa tilbage, — gode Soldater viger ikke paa egen Haand, — saa at Fjenden enten ikke naaer dem eller drages med og giver de andre Tid til at vinde med. Er Vejnettet ugunstigt, kræver Sammenslutning ofte milelange Marcher tværs gennem Landet (Train og Tros følger dog gærne Vejene). Samtidig ordnes Luftforsvaret; tungt Artilleri, Nærkampmidler, Ammunition m. m. drages nærmere, og Jærnbane- og Automobiltjenesten ordnes med yderligere Krav for Øje: man véd aldrig, hvor længe Kampen varer. — Samle og samle er to Ting: Smaastyrker er ikke samlede, før de staar paa saa snævert et Rum, at alle Dele kan sættes ind paa een Gang — meget smaa Styrker endog ikke, før alle Vaaben kan rettes paa et og samme Maal. En Hær er ikke splittet, naar Afdelingerne kan hjælpe hinanden, før de, der kommer først i Ilden, er oprevne, men det udelukker ikke, at der er langt fra Grande til nærmeste Grande. Vil man regne, maa Kortet frem: Højre Fløj staar dér, venstre dér, Spidserne har naaet den Linje, Halerne den; Hæren over- spænder altsaa saa og saa mange km og har saa og saa mange km.s Dybde. Det er saa og saa mange Dagsmarcher, hvis (Vejene er fri og) vi samler til Midten, saa mange til én af Fløjene og saa og saa mange for at slutte op*); »men« — tilføjer man maaske, — »den Jærnvej dér og vore Automobil- kolonner kan...... — Hvor vidt en Hær kan spænde i Kamp, er de lærde uenige om, og Krigshistorien giver ringe Vejledning til tørre Tal; den lærer kun, at Hovedsageneren fastVi1jeti1atsejreogenhe1dig Fordeling af Kræfterne. Hæren kan enten samles før det afgørende Sammenstød eller saa1edes, at Hærdelene først rækker hinanden Haanden paa Valpladsen. I f ør s t e T i 1 f æ 1 d e har man fastest Styr paa det hele, bedst Lejlighed til at handle efter Omstændighederne og størst Sikkerhed for at faa alle Kræfter i Ilden i rette Tid. — Hvis Angriberen føler sig overlegen nok og Fjenden er trøg, kan Samlingsstedet vælges bag Fjenden eller Hæren svinge udenom i sidste Øjeblik. Hærene gør altsaa omkring før Slaget og, da Angriberen nu staar paa Fjendens Tilbagetogslinje, bytter de maaske Rolle, idet Forsvareren søger at slaa sig igennem. Slagets Udfald bliver et Spørgs- maal om at være eller ikke være (Ulm 1805; Gravelotte—St. Privat 1870). Man lede Korpsene frem i passende Vidde. Jo videre man favner uden at blotte sig eller tabe indbyrdes Føling, des kraftigere trues Fjenden. Vigtigt er ogsaa at ordne Tilførsel, Telefon- og Telegrafnet osv.