Krig
A Og B

89 Som oftest maa man dog samle f orv ed Fjenden for at have Ryggen fri. Tilbagetog ligger ham da aabent, medmindre man i sidste Øjeblik skyder Tropper ud til Siden og omfatter ham93). Hære, der sætter en halv Snes Mand eller mer paa hver løbende Meter i hele Krigsskuepladsens Bredde, er ikke samlede, — Kræfterne er jo jævnt fordelte, — og kan dog ikke samles, fordi der intet Steds er Plads til mer end der er, og Ingen véd, hvor der bliver Brug for Reserver. Kunsten ved at føre slige levende Mure er at hindre dem i at slaa Revner, som bringer dem til at falde fra hinanden. Det glippede for den tyske Overkommando i August—Sept. 1914. Dersom Hæren samles fremad i Sammenstødet, kan Angrebet foretages omfattende og Fjendens Tilbagetog trues fra første Færd, men det hele kan blive et Slag i Luften94) og en snarraadig Modstander lader sig ikke klemme mellem Skjolde. Er han for svag til at sejre, smutter han bort; tror han sig stærk nok, nytter han de indre Linjer, før de fjendtlige Styrker kan hjælpe hinanden, og kaster sig med Overmagt over en af dem. Napoleon samlede som oftest før Sammenstødet, fordi Datidens Hjælpemidler, som Slaget ved Bautzen og Frem- og Tilbage- marcherne i September 1813 viser, lagde adskilte Hæres Ledelse uovervin- delige Hindringer i Vejen95). Stod Fjenderne spredt, skød han sig derpaa ind imellem dem og splittede dem som Avner for V inden (April 1796 i Ita- lien, 1814 i Champagne og 1815 før Waterloo); stod de samlede, slog lian til i den afgørende Retning (1806 — Wagram)^}. At han ogsaa var Mestei for at samle efter Kanontordenen, røber Castiglione (5. Aug. 1796) og Mont- mirail (11. Febr. 1814)27). Paa de allieredes Side er Slaget ved Leipzig i Okto- ber 1813 et storslaaet Efterdømme paa sidstnævnte Frem g an g s- maad e, som ogsaa Moltke, om end maaske mere i Kraft af et 1 ilfælde end af en Tanke, fulgte i 1866 og 70, idet han lod de preussiske (tyske) Hære lykke frem fra flere Sider og omklamre Fjenden ved Königgrätz og Sedan ). I den russisk-japanesiske Krig omfattede Japanerne Russerne ved at skyde Hærdele ud til Siden under Sammenstødet ved Liaujang; imod Mukden ryk- kede de frem fra flere Sider. I 1914 greb Tyskerne udenom Franskmænde- nes venstre Fløj og Grænsefæstninger ved at skyde højre Fløj ind gennem Belgien. Om det var lykkedes dem at rede den franske Hær det Cannes, Planens Fader, Schlieffen, havde tiltænkt den, synes dog tvivlsomt: de bandt ikke Franskmændene imellem Metz og Vogeserne, og en bred Kamplinie giver den ikke omfattede Fløj Tid til at undslippe (Russerne 1915 ved Brest- Litovsk). Ved Tannenberg (26.-30. Aug. 1914) og i »Slaget i Masuren« (7—21. Febr. 1915) angreb de fra alle Sider og tilintetgjorde Russerne. — Man kan roligt gaa ud fra, at Napoleon altid valgte den bedste Fremgangs- maade99), men Nutidens Vaaben og Storhære gør unægtelig de indre Linjer farlige samtidig med, at Telegraf, Telefon og Flyvere, Jærnveje og Automo- biler letter Fremrykning fra flere Sider og overraskende Forskydninger 1 sidste Øjeblik100). Skønt Føringen paa de indre Linier ogsaa er lettet og Brug