Krig
A Og B
Forfatter: Rolf Kall
År: 1922
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 137
UDK: 623 Kal
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
af Miner (Landtorpedoer) maaske afværger Omklamring, indtil man faar
Luft til modsat Side, synes Fremrykning fra flere Sider derfor naturligst i
vore Dage, især for Hundredtusinder, hvis Førsler let kommer i Uiave, naar
alt trænges sammen. I alt Fald maa den, der vælger de indre Linjer, liave
Nerver af Staal for ikke at vakle, naar Fjenden omklamrer liam.
Samtidig med at Hærene samles, skal Ammunition og andre Kampmidler
frem. Det tager Tid og kræver gode Veje. Hvis Vejene ikke er i Stand, maa
Afgørelsen udskydes til bedre Tider101).
Det vilde være urigtigt at tro, at Sejren i vore Dage kun bliver et Spørgs-
maal om, hvem der kan favne videst. Den, der altid søger udenom, ser stun-
dum Fjenden slippe helskindet, hvor Sejren laa snublende nær, hvis han
gik lige paa102), og Slaglinien faar svage Steder, naar man breder sig. De
ses ikke som i gamle Dage; Fremtidens Napoleon maa ane dem og i rette
Øjeblik, — ogsaa det er en Følelsessag — bryde igennem og o p r u 11 e Fjen-
den. Krydsild og Rygangreb, naar de vender sig til én af Siderne, bliver vel
de Skær, Angriberne snarest strander paa; men én Fordel har de: brede
Linier glider Føreren af Hænde, saa snart det begynder at gaa galt103). Jo
pludseligere og bredere Gennembrud, des voldsommere Virkning!
Undviger Fjenden i sidste Øjeblik, maa Kolonnerne atter
snarest ud fra hinanden, fordi Sammenstuvning er et Onde og M a s-
serne ingen Vegne kommer. De lavere Førere og Folkene for-
staar sjælden disse Bevægelser; det er ogsaa ligemeget, naar de kun bruger
Benene og er, hvor de skal, den Dag Slaget staar104).
Hvor Millionhære stimer mod hinanden, bliver der ikke Tale om at gaa
paa fra flere Sider. Kampen brænder løs i milelange Linjer, en tung og sejg
Jættekamp, der, saafremt hans Linie ikke gennembrydes, tvinger Modstan-
deren Fod for Fod tilbage, indtil hans Mod og Kræfter ebber ud og de slagne
Masser kommer i Drift. Hvor ilde tilredte de nu end synes, skal Sejrherren
vogte sig for at storme hensynsløst efter: ogsaa hans Hær har Kampen bragt
i Uorden, saa at nogle Strækninger er overfyldte, andre trænger til Hjælp,
men ødelagte Baner, oprodede Veje og Naboer, der skal videre, vanskeliggør
Sideforskydning og gør hurtig Fremførsel af Skyts, Ammunition og Lev-
nedsmidler haabløs. Den slagne er tilmed kun bunden i første Øjeblik og
genvinder Handlefrihed og Kræfter ved at gaa rask tilbage, — hans Veje
er ikke ødelagte, hvis Fjendens Flyvere er holdt borte; faar han saa tillige
større Styrker skjult udenfor Linien, Sejrherren stævner imod, kan Lykken
vende sig (Marneslaget i Sept. 1914).
Hvor det lykkes de vigende at bide sig fast og, maaske under Kapløb
med Fjenden (»Løbet til Havet« i Sept. 1914), faa Fløjene urokkelig støttede,
stivner Kampen i Stillingskrig.
IF je ndens Nærhed er man bunden; kun Reserver giver Handlefri-
hed. Aarvaagenheden skærpes, da Blottelser er farlige, selvom Hære hverken
kan kaste sig over Fjenden eller bryde -større Styrkers Modstand i en Haande-