ForsideBøgerKrig : A Og B

Krig
A Og B

Forfatter: Rolf Kall

År: 1922

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 137

UDK: 623 Kal

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 262 Forrige Næste
90 af Miner (Landtorpedoer) maaske afværger Omklamring, indtil man faar Luft til modsat Side, synes Fremrykning fra flere Sider derfor naturligst i vore Dage, især for Hundredtusinder, hvis Førsler let kommer i Uiave, naar alt trænges sammen. I alt Fald maa den, der vælger de indre Linjer, liave Nerver af Staal for ikke at vakle, naar Fjenden omklamrer liam. Samtidig med at Hærene samles, skal Ammunition og andre Kampmidler frem. Det tager Tid og kræver gode Veje. Hvis Vejene ikke er i Stand, maa Afgørelsen udskydes til bedre Tider101). Det vilde være urigtigt at tro, at Sejren i vore Dage kun bliver et Spørgs- maal om, hvem der kan favne videst. Den, der altid søger udenom, ser stun- dum Fjenden slippe helskindet, hvor Sejren laa snublende nær, hvis han gik lige paa102), og Slaglinien faar svage Steder, naar man breder sig. De ses ikke som i gamle Dage; Fremtidens Napoleon maa ane dem og i rette Øjeblik, — ogsaa det er en Følelsessag — bryde igennem og o p r u 11 e Fjen- den. Krydsild og Rygangreb, naar de vender sig til én af Siderne, bliver vel de Skær, Angriberne snarest strander paa; men én Fordel har de: brede Linier glider Føreren af Hænde, saa snart det begynder at gaa galt103). Jo pludseligere og bredere Gennembrud, des voldsommere Virkning! Undviger Fjenden i sidste Øjeblik, maa Kolonnerne atter snarest ud fra hinanden, fordi Sammenstuvning er et Onde og M a s- serne ingen Vegne kommer. De lavere Førere og Folkene for- staar sjælden disse Bevægelser; det er ogsaa ligemeget, naar de kun bruger Benene og er, hvor de skal, den Dag Slaget staar104). Hvor Millionhære stimer mod hinanden, bliver der ikke Tale om at gaa paa fra flere Sider. Kampen brænder løs i milelange Linjer, en tung og sejg Jættekamp, der, saafremt hans Linie ikke gennembrydes, tvinger Modstan- deren Fod for Fod tilbage, indtil hans Mod og Kræfter ebber ud og de slagne Masser kommer i Drift. Hvor ilde tilredte de nu end synes, skal Sejrherren vogte sig for at storme hensynsløst efter: ogsaa hans Hær har Kampen bragt i Uorden, saa at nogle Strækninger er overfyldte, andre trænger til Hjælp, men ødelagte Baner, oprodede Veje og Naboer, der skal videre, vanskeliggør Sideforskydning og gør hurtig Fremførsel af Skyts, Ammunition og Lev- nedsmidler haabløs. Den slagne er tilmed kun bunden i første Øjeblik og genvinder Handlefrihed og Kræfter ved at gaa rask tilbage, — hans Veje er ikke ødelagte, hvis Fjendens Flyvere er holdt borte; faar han saa tillige større Styrker skjult udenfor Linien, Sejrherren stævner imod, kan Lykken vende sig (Marneslaget i Sept. 1914). Hvor det lykkes de vigende at bide sig fast og, maaske under Kapløb med Fjenden (»Løbet til Havet« i Sept. 1914), faa Fløjene urokkelig støttede, stivner Kampen i Stillingskrig. IF je ndens Nærhed er man bunden; kun Reserver giver Handlefri- hed. Aarvaagenheden skærpes, da Blottelser er farlige, selvom Hære hverken kan kaste sig over Fjenden eller bryde -større Styrkers Modstand i en Haande-