Krig
A Og B

91 vending. Uden Vidende og Vilje maa ingen komme paa Omraader, som lig- ger under Fjendens Øjne og Ild, eller byde Fjenden Fordele, han kan af- skæres fra, og ingen Fører maa letsindig indlade sig i Kamp med Overmagt. Afdelingerne, som er Fjenden nærmest, styrker deres Stilling, hvis de ikke skal angribe og ikke maa vige, og har uden at foregribe noget, med korteste Varsel alle Kræfter rede til at fastliolde Fjenden, hvis han vil bort. Mer end nogensinde er indviklede Foretagender en Uting; de strander paa den første Vanskelighed, og der kommer Vanskeligheder. Flanke- marcher kan ikke altid undgaas, men Fjendens Opmærksomhed maa bortledes og Marchen gaa hurtigt105), stundum tillige Stillinger ud til Siden fastholdes, indtil Kolonnerne er i Sikkerlied. H ær e i n d e n f o r S 1 a g v i d d e kan komme i afgørende Kamp, hvad Øjeblik det skal være. Et Skud ved Forposterne, som kalder andre til, et Angreb, en kamplysten Underfører finder for godt at foretage, stundum endog imod sine foresattes Vilje, er nok til at løse Kræfterne128). Hvor harmeligt sligt end er, maa Hærføreren vogte sig for at gaa haardt i Kette med Ophavs- mændene, fordi ubændig Kamplyst er Udslag af et Mod og Sindelag, der til syvende og sidst bærer Sejren hjem. Selv Sejre, der krydser Ens Planer, bør modtages med Tak107). Kun de største Førere kommer til at lede alt til det sidste; Kampafstande og Vaabenvirkning lægger for store Hindringer i Vejen og aabner Tilfældig- heder for vidt Spillerum, — allerede det at vende noget uforudset til det gode, er stort108). Med Vidende o g Vi1je at 1ade a1t gaa, som det bedst kan, er dog uværdigt (den tyske Overkommando gjorde saa- ledes fra den 5. Sept. 1914 indtil den den 8. Sept, for sent gav Hærene korte Vink100). Hvad enten Slaget opstaar med eller mod Ens Vilje, lægger Udfaldet det Grundlag, man bagefter maa bygge paa. I Stillingskrig gør Stillingernes Styrke og Dybde tilfældige An- greb haabløse. Modstanderne kender mere til hinanden end i aaben Mark; det letter Ledelsen, men tillader ogsaa Fjenden at ramme En med større Sik- kerhed. Daglige Kampe og Smaaangreb aarelader kun begge Parter; de kan rette e» uheldig Bugt i Ens Stilling; binde og trætte Modstanderen, men Afgørelse bringer de ikke110). Den kræver et overraskende Krafttag i en Bredde,som udelukkerødelæggende Krydsild. Stedet der- for? Man vil omfatte Fjenden og have gode Veje og Jærnveje at føre Skyts og Ammunition m. m. frem ad, og man vil arbejde skjult, — Skovland er altsaa gunstigt. Afsnittet, man trænger ind i, maa nødig være sumpet, og efter at være brudt igennem skal Hæren linde gode Veje og Støtte for Fløjene. At ramme et svagt Afsnit er ogsaa ønskeligt, vigtigere dog at fastslaa, hvor langt Fodfolket skal i første Om- gang1“); standser det ikke, hvor Artilleriet endnu evner at knuse tililende Fjender, følger et brat Tilbageslag det sejrrige Stormløb. Angreb langs Bred-