Brødrene Dahl
København-Aarhus Christiania-Stockholm 1867 1917

ældrenes Samtykke. Endnu vidste Faderen intet om de Planer, hans to Sønner havde smedet, og hvori hans lille Kapital skulde danne det egentlige Grund- lag. Men allerede den 25. Januar skrev N. S. Dahl følgende Brev til Broderen, hvori han udskød Planen til en uvis Fremtid: Kjære Broder! Nærværende for med faa Ord at underrette Dig om, at vi desværre maa opgive vor Plan for denne Gang. Fader har nemlig sat sig saa aldeles fast i Hovedet, at han vil købe sig en Ejendom heri Byen, at det vil være complet umuligt at faa ham til at opgive den; han ser paa Ejendomme hver eneste Dag Jeg har intet sagt til ham; thi det vilde kun foranledige Scene. Haabende, at vi en anden Gang maatte kunne optage dette Emne med et bedre Resultat, tegner jeg Din hengivne N. Smith Dahl. Den lille disponible Kapital, som Blikkenslager Dahl var kommen i Be- siddelse af, opmuntrede hans længe nærede Planer om at erhverve en Ejen- dom, hvilket i de Tider foruden at være en god Forretning gav Haandværkeren og Forretningsmanden en vis social Anseelse og dermed forøgel Kredit. Under saadanne Forhold vovede Sønnen ikke at berøre Spørgsmaalet om at faa Kapitalen overladt til Starten af en selvstændig Forretning. Han kendte sin Fader for godt til at vide, at han ikke let lod sig paavirke ved Impulser ude- fra; det gjaldt langt mere om at lede hans Tanker og Interesser i et Spor, der kunde føre til, at han selv en skønne Dag fik den Idé at sætte Penge i en Forretning, der kunde skabe Sønnerne en selvstændig Virksomhed og et godt Udkomme. Det gjaldt altsaa nu om at vise Taalmodighed og gaa diplo- matisk tilværks, og fik man først Faderen gjort ked af at blive Husejer, saa vilde Skridtet ikke være langt til hans Samtykke til Sønnernes Etablering. Denne N. S. Dahis Beregning slog fuldstændig til. I Løbet af et Par Maaneder var den gamle Dahis Lyst til at erhverve Ejendom blevet betydeligt kølnet, idet han overalt fandt saa mange Mangler og Vanskeligheder ved de Ejendomme, han saa paa, at han mistede Lysten og i Stedet for, sagtens ikke uden Indflydelse af Sønnen Niels’ diplomatiske Paavirkning, kom i Tanker om, at han burde etablere et Par af sine Sønner. Han fik da den Idé at op- tage Sønnerne Niels og Ludvig, der var ansat i hans egen Forretning, som 21