Brødrene Dahl
København-Aarhus Christiania-Stockholm 1867 1917

Kompagnoner i samme, men denne Tanke kolliderede med Niels’ og Williams Planer om Kompagniskab og var ogsaa af den Grund mindre tiltalende lor Niels Dahl, at han ikke troede, det vilde blive ham let at arbejde sammen med Faderen eller Broderen Ludvig. Saa skrev da William et langt Brev til sin Fader, dateret 21. April, og aabenbarede ham sin og Niels’ Plan om at siarte Forretning og bad om Faderens Støtte, og det viste sig, at Tidspunktet var gunstigt; thi den gamle Dahl svarer allerede den 23. April med følgende imødekommende Brev: Kjøbenhavn, den 23. April 1866. Min kjære William! Dit Brev af 7. og 21. ds. modtaget; til Din Proposition med Dig og Niels, da har jeg intet at indvende derimod. Alt har sine Vanskeligheder, hvad der end skal tages fat paa, og naar dette paatænkte er Din Lyst (som jeg forøvrigt ikke tidligere har kjendt), da skal jeg ingen Hindringer lægge Eder i Vejen, hvad jeg kan, skal jeg hjælpe Eder med, men der maa betænkes, at jeg har saa mange kjære at tænke paa, og at jeg ikke kan sætte alt paa et Kort. Min Mening er imidlertid at kunne sætte 3000 Rdlr. i Eders Forretning paa nærmere Betingelser mod Sikkerhed, Renter og Afbetaling. En Ting er heldig i den Forretning, at Varerne er altid curante og fordærves ikke. Det bliver en Selvfølge, at jeg træk- ker Ludvig tilbage fra Arbejdet ud af Huset som tidligere, og han har endnu en Tid for sig, før han kan komme i selvstændig Stilling; vi faa da at see, hvorledes det stiller sig i Tiden, det er nu Dig og Niels, der nærmere maa sælte Eder i Forbindelse om Eders Sager og til hvad Tid det lader sig gjøre. Jeg tror nok, at ingen Tid er for tidlig, naar del skal være, men der er jo selvfølgelig Ting, der maa gaa forud, nemlig at faa Huslejlighed og Varer, og dernæst staar det jo paa, hvornaar Du kan blive din Plads kvit. Niels har i den Tid, han har været hos mig, bibragt sig det Kjendskab til Forretningen, som giver ham noget forud for de fleste af de 5, der her paa Pladsen tildeels handler med de Artikler. Sluttelig vil jeg antyde, at jeg vel ikke behøver at sige Dig, at jeg har god Tillid til, at I med Lyst og Alvor for Øje vil tage fat paa denne Forretning og endelig hævde mit Navn. Jeg har ikke villet lade Dig vente paa dette Brev, give Gud sin Vel- signelse til Foretagendet. Du hilses fra Moder og os alle. Din hengivne VV. F. Dahl. , 22