Om Hastighedsforøgelse Ved Baade Og Mindre Skibe

som før nævnt formindsker Trykluftmodstanden under Forudsætning af, at Dybden formindskes i samme Forhold, maa ved praktisk Udførelse vælges den gunstigste Middelvej. Det vil ses, at der ved Baade, udført efter alle Afbildninger (undtagen Fig. 7) vil kunne paaregne noget Drivtryk paa Baadens Agterende af det ydre Vand, mest ved Fig. 8—12, mindst ved Fig. 13—18. Men ved disse vil Skruens Virkning til Gengæld være gunstigere. Arealet, hvorpaa Luft- trykket modvirker Fremdriften, vi] ejheller altid blive et Rektangel be- stemt ved Baadens Bredde og Dybgaaende, idet det ofte vi] spidse ned- efter og herved blive noget mindre. Disse og andre Betragtninger fører til, at det samlede Resultat af Trykluftmodstand, udvendigt Vandtryk og Skruevirkning i det langt over- vejende Antal Tilfælde vil give en Modstand, der er mindre end Produktet af Lufttrykket svarende til Baadens Replacement og en Flade bestemt ved Baadens (Luftrummets) Bredde og Lufttrykkets Vandsøjlehøjde. Denne har jeg derfor kaldt den normale Trykluftmodstand. Der vil dog maaske ved uhensigtsmæssig Form og ved enkelte af Form og Størrelse afhængige uheldige Hastigheder (f. Ex. naar Baadens Agterende træffer det dybeste Punkt b paa den indre Vandflade) faas en noget større Modstand, men denne vil næppe i noget Tilfælde kunne overskride 1,5 Gange den oven- nævnte Værdi. Anvendelsen af Formlerne iøvrigt kan næppe paavises at være i højere Grad utilladelig. (1) og la) er naturligvis anvendelig her som ved enhver Beregning af lignende Gnidningsmodstande. (2) og (2a) har jeg foruden ti] de almindelige Baade, hvor den jo giver ganske gode Resultater, kun anvendt i sidste Halvdel af Exp. 2 til Beregning af de nedsænkede Sidekøle, der dog er langt spidsere end forudsat af Midden- dorf (hhv. 1,5° og 6°). I Formlen for den effektive Hestekraft er Størrelsen ' naturligvis tilladelig her som ved enhver anden Heste- i 3 kraftberegning. Det sidste Led y er mere tvivlsomt. Thi selv om det i Hastighed omsatte Tab indenfor vide Grænser er proportionalt med J M (og Forøgelsen i HKE saaledes med M1-5), er dette ingenlunde Tilfældet med 160. f, idet Skruetabet beregnet efter Formlen ==• V stadig af- 75 y 160. f * tager naar f voxer, medens det i Virkeligheden fra et vist Punkt vi] voxe med f. Dette vil imidlertid dog kun indtræde ved en unormal Forøgelse af f, og da Skruediameteren og hermed f i de foreliggende Tilfælde ikke — 17 —