Landbygninger
Skolearbeider Fra Bygmester Snedker Og Malerskolen Ved Holbæk 1916

NÆRVÆRENDE Samling Tegninger er et Udvalg af Skolearbejder fra Bygnings- undervisningen paa Bygmester-, Snedker- og Malerskolen ved Holbæk. De er udført paa Skolens første Kursus i Vinterhalvaaret 1915—16. Jeg har ment, at disse Tegninger til Huse saa meget er blevet. Typer efter et bestemt moderne Program, at de vil have almindelig Interesse særlig for Haand- værkere og Byggende paa Landet og i Stationsbyerne. I Husenes Indretning er der tilstræbt et ligeligt Hensyn til god Økonomi og Soliditet, Husets praktiske Brug og dets ydre og indre Form. Bygningsformerne holder sig saa tæt som muligt til de simple haandværksmæs- sige Regler fra gammel Tid, Tiden før det Smagsforfald, der blev en gaa skæbne- svanger Følge af de pludselige tekniske Fremskridt og de sociale Forskydninger i forrige Aarhundrede. Denne, ogsaa udenfor vort Land almindelige, Bestræbelse for at genknytte de brudte Traditioner og benytte de gamle Former er forsvarlig ud fra den Kendsger- ning, at hele den gamle Formkultur er Resultatet af en, trods de skiftende Stilret- ninger, jævnt fremadskridende Udvikling gennem mange Hundrede Aar. Thi naar en Opgave virkelig er løst og en Ting har faaet en til sit Brug og i sit Udseende virkelig sund og fast Form, da bevares, fuldføres eller udvikles denne klassiske Form trods skiftende Moder og Modereaktioner. Dette gælder mange smaa Ting og Enkeltheder. Den indstemmede Trappes Mæg- lersving og Spiraltrin, Violinhovedet, Træskonæsen er Eksempler paa god Rokoko- form, der holdt sig gennem Empiretiden til nu og sagtens vil holde sig længe. Mange Værktøjs- og Vognformer, Vejrmølle- og Skibsformer har jo holdt sig faste og regelbundne, og i mange moderne Ingeniørarbejder fra Barbermaskinen til Krigs- skibet udvikles faste Former, Løsninger, der væsentlig bliver staaende, saalænge Opgaven er den samme. Saadan er da ogsaa mange simple, faste Regler for gam- meldags Bygningsform en Arv, der paa ny maa tages op. En Videreudvikling eller Fornyelse er kun mulig gennem Erkendelse af Princip- per og Virkninger i det gamle, en Udvælgelse ud fra moderne Skønhedsfornemmelse og en skolemæssig Meddelelse i simple Haandværksregler. Thi denne Haand- værkskunst maa som alt Haandværk hvile paa Regler. Grundformen i de gammeldags Huse er den cellebyggede Længe, som vi kender den bedst i det almindelige gamle Husmandshus, bygget Rum for Rum efter Be- hovet, med sin klare, taktfaste Bindingsværkskonstruktions lige store Fag, der slaar igennem ude og inde med Stolper og Bjælker. Alle Stuer, alle Rum, er altid hele Fag. Hvert Fag giver i Stalden en Hestebaas og to Kobaase. Løsholtet under Vinduerne ligger i ældre Bindingsværkshuse i Væggens halve Højde, Dør og Væg er Mandsliøjde, Vinduet det halve. 3