Landbygninger
Skolearbeider Fra Bygmester Snedker Og Malerskolen Ved Holbæk 1916

Ögsaa i et endnu ældre Hus, Landsbykirken, giver Todelingen meget af den enkle Harmoni: Taarnvæggen er det dobbelte, og de lave — mandshøje — Tilbyg- ninger er det halve af selve Kirkens Murhøjde. Todelingen er den mest normale af alle arkitektoniske Delinger; ogsaa Tredelin- gen kan jo opfattes klart, men allerede med Femdelingen er det vanskeligt; Fire- og Seksdelingen er jo Underdelinger af To- og Tredelingen. Af den cellebyggede Bindingsværks Længe udvikledes i Renaissancen det barokke Fronthus. Bindingsværkslængen var en god og betydningsfuld Skole, dens taktfaste Rytme baade i Højde- og Længdedelingen blev og er bestandig en fortrinlig Maalestok. Alle Vinduer og alle Piller lige store, Højdedelingerne saa faa, saa store og i saa klare (hele) indbyrdes Forhold som muligt. Men det er den strenge Symmetri, der er Hovedidealet, som bestandig tilstræbes i Baroktidens Fronthus. I Husets Midte sættes en smuk Dør, Fritrappen med sit stigende, dekorative Rækværk eller den ubrudte Frontgavl. Denne hæver sig i det perspektiviske Billede over Husets Rygning og er med sin skarpe Trekantform i virkningsfuld Modsætning til det svungne Mansardtags eller de afvalmede Gavles brudte, bløde Form og Om- ridslinie og i Modsætning, ja Modbevægelse, til de perspektivisk indadgaaende Ret- ninger i den tre- eller firefløjede Gaards Sidelænger. Det er disse, her i al Knaphed omtalte, gammeldags Bygningstyper, vi i vor Byg- ningsundervisning har søgt at bestemme og anvende i saa simple, normale og almen gyldige Former som muligt. Thi som Arkitekt P. V. J. Klint skriver i sin Bog Bygmesterskolen: Det gælder om at udvikle faste Normer for de almindelige Bygninger. I Tilknytning til de gamle Husformer skabe Hustyper, der uden store Ændringer kan benyttes af praktiske Bygmestre, som kender vor Tids Krav og ikke tilstræ- ber nogen Art af Originalitet, men alle Arter af Soliditet. Gentagelsens Kunst er af lige saa stor Værdi som Nyskabelsens, den hører Haandværkeren til og kan ikke tilfredsstillende øves af andre, Fornyelsen tilhører Kunstneren og kan kun forsvarligt ske gennem ham. Gentagelsen skaber Fuldkommenheden i det daglige, Fornyelsen Fuldkommenheden gennem Tiderne. I disse Ord er vor Skoles saavel som dette lille Heftes Maal og Begrænsning bestemt. IVAR BENTSEN, FORSTANDER FOR BYGMESTER- SNEDKER- OG MALERSKOLEN VED HOLBÆK.