Arbejderbeskyttelsen og det industrielle Hjemmearbejde
Foredrag i "Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse" den 25. Marts 1909
Forfatter: V. Haarløv
År: 1909
Serie: Dansk Forening for Arbejderbeskyttelse
Forlag: Harald Jensens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 19
UDK: 331.823 Haar
DOI: 10.48563/dtu-0000049
Med Diskussion.
7. Hefte.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Forklaringen kan vistnok kun søges i, at dette Arbejde udføres
som Hjemmeindustri. Det Spørgsmaal maa rejses, hvorledes man
skal søge Arbejdslønnen i Hjemmearbejdet — hos os navnlig i
Konfektionsindustrien — reguleret, saaledes at det ogsaa for disse
flittige Mennesker kan gælde, at en Arbejder er sin Løn værd.
Lettest vilde Problemet være at løse, dersom man kunde hen-
vise disse Hjemmearbejdere til at hjælpe sig selv gennem faglig
Organisation. Men Erfaringen har vist, at Konfektionsindustriens
Hjemmearbejdere ikke kunne finde hverandre i faglig Sammen-
slutning. De arbejde hver i sin lille Stue, mødes kun i Forbi-
gaaende ved Arbejdets Afhentning og Aflevering, og det er vistnok
meget usikkert, om det i Løbet af en overskuelig Aarrække vil
kunne lykkes at skabe en Organisation, der i større Omfang kan
udøve Indflydelse paa Lønforholdene.
I Udlandet, navnlig i Schweiz, Tyskland og Frankrig, har
man fra socialt interesserede Kredse søgt i Publikum at rejse en
Bevægelse for at kræve, at der i Konfektionsfaget ydes de hjemme-
arbejdende Syersker en vis forsvarlig Minimumsløn. Mænd og
Kvinder af alle Samfundsklasser have ligefrem organiseret sug
i Foreninger, der forpligte deres Medlemmer til kun at gøre Ind-
køb i Forretninger, som betale deres Syersker efter en passende
3 arif. Formaalet er herigennem at skabe en offentlig Mening, der
paa virksom Maade kan fremtvinge en forsvarlig Arbejdsløn i
Hjemmeindustrien. Disse Konsumentforeninger —
som de kaldes — have faaet Tilslutning i videre Kredse gennem
de før omtalte Hjemmearbejds-Udstillinger, som for hver enkelt
Udstillingsgenstand ha.ve oplyst Publikum om, hvor stor Afstan-
den er fra den Løn, der ydes Arbejderen, til den Pris, som Kunden
i Butikken maa betale for den paagældende Vare. Saa vidt vides,
findes der ingen saadan Sammenslutning her i Landet; det kunde
maaske være en Opgave for Kvindebevægelsen i Danmark at
søge Arbejdslønnen højnet for de Tusinder af kvindelige Hjemme-
arbejdere ved at slutte sig sammen i Enighed om det Formaal,
at velstillede Kvinder kun bør købe Beklædningsgenstande og
andre Konfektionsvarer i de Virksomheder, hvor en vis Mini-
mumsløn er sikret Syerskerne.
En saadan Organisation af Kunder er imidlertid for Tiden i
Jfr. Morten Pontoppidan: Sociale Køberforeninger
(Gads Magasin, Maj Hæftet 1909).