Moderne Motorbrændselsstoffer
Foredrag holdt som Indledning til en Diskussion i Københavns Motor Klub den 12. April 1918

Forfatter: F. Schmitto

År: 1918

Forlag: Nordisk Motor-Forlag

Sted: København

Sider: 39

UDK: 665.92 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000195

Med 12 Tabeller og 8 Illustrationer i Teksten.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 50 Forrige Næste
19 Brydning af Kullene er i stadig, tildels meget rivende Ud- vikling; saaledes var Tysklands Kulproduktion i 1885: 75 Mill, ts. og i 1913: 279 Mill. Englands Kulproduktion, som var 162 Mill. ts. i 1885, voksede til 292 Mill. ts. i 1913, og Amerikas Kulproduktion er vokset fra 102 Mill, i 1885 til 600 Mill. ts. i 1913 eller seks Gange fordoblet. Langt den største Del af disse Mængder Kul bliver anvendt som direkte Brændsel, en meget uøkonomisk Fremgangs- maade, som Beid i et Boredrag i »Society of chemical Industry« i Manchester forny lig betegnede som »en højst barbarisk Me- tode«. Efterhaanden trænger nu Slagordet igennem: »Fyr med Koks, kog ved Gas«, og i denne Henseende er Tyskland gaaet i Spidsen, idet den Proeentmængde af Kullene, som for- arbejdes til Koks, er steget meget stærkt i de senere Aar: fra 30 % i 1900 til 82 % i 1909. Derimod blev i England kun 10 % af Kullene i 1900 omdannet til Koks, og i 1909: 18 %. De tilsvarende Tal for De Forenede Stater var 5 % i 1900 og 16 % i 1909. Stenkulstjæren fremkommer, som sagt, som Biprodukt ved tør Destillation af Stenkullene, og Fremgangsmaaden er noget forskellig, eftersom Processen har til Hovedformaa] Fremstil- ling af Lysgas eller af Hiittekoks. I første Tilfælde lægges Hovedvægten paa at faa saa megen og saa lyskraftig Gas som muligt, i andet Tilfælde ønsker man at faa gode faste Koks, som egner sig til de metallurgiske Processer, de skal anven- des til. Udbyttet af Tjære udgør omtrent 5 % ved Lysgas- produktion, men kun 2—4 % ved Koksproduktion. Forarbejdningen af Stenkulstjæren foregaar ligesom af Stenolien ved en brudt Destillation. Herved skiller man Tjæren i fem Bestanddele, hvoraf dog kun den første, Letolien, med Kogepunktet 170 °, Vægtf. 0,91—0,95 interesserer os som Mo- torbrændselsstof. Den udgør fra 2 til 4 % af Tjæren. Letolien bliver destilleret videre og skilt i tre Fraktioner, hvoraf de to første, Letbenzol og Sværbenzol, renses ved ke- miske Processer og derefter underkastes en ny brudt Destil- lation, saa at man tilsidst faar 11 Handelsmærker. Foruden af Tjære kan Benzol ogsaa udvindes af Koks- ovnsgassen ved Udvaskning med tung Tjæreolie, og paa lig- nende Maade kan Benzolindholdet udvindes af Lysgassen (1 til 1 % Volumenprocent).