Moderne Motorbrændselsstoffer
Foredrag holdt som Indledning til en Diskussion i Københavns Motor Klub den 12. April 1918
Forfatter: F. Schmitto
År: 1918
Forlag: Nordisk Motor-Forlag
Sted: København
Sider: 39
UDK: 665.92 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000195
Med 12 Tabeller og 8 Illustrationer i Teksten.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
vendelige til store, langsomtgaaende Motorer, f. Eks. i Land-
brugstraktorer.
Direktør Ellehamrner har som bekendt opfundet en Petro-
leum sk ar bur ator, hvormed der for nogle Aar siden blev fore-
taget en Række heldige Forsøg her i Landet. Senere skal
Patenterne være blevet udnyttede i Udlandet; men nærmere
Oplysninger om Konstruktionens Anvendelighed har hidtil
ikke været tilgængelige for Offentligheden hverken herhjem-
me eller i den udenlandske Fagpresse.
Vi kommer nu til den anden store Hovedgruppe af Motor-
brændselsstoffer, nemlig dem, som udvindes af Tjære og Tjæ-
rede stillater, og her maa vi i første Række beskæftige os med
Stenkulstjæren.
Stenkulstjæren udvindes ved tør Destillation af Stenkul.
Om Europas Kulbeholdninger oplyste Engler i 1911, at de an-
drog omtrent 700 Milliarder ts., fordelt med 416 paa Tysk-
land, 193 paa Storbritannien, 20 paa Belgien, 19 paa Fran-
krig, 17 paa Østrig-Ungarn og 40 Milliarder ts. paa Rusland.
Kulbeholdningerne i De Forenede Stater skulde efter samme
Kilde udgøre 680 Milliarder ts., saa at Europa og Nordame-
rika tilsammen raader over ca: 1400 Milliarder ts. Imidler-
tid findes der ogsåa betydelige, tildels endnu ikke undersøgte
Kullejer i andre Verdensdele, og paa 12. internationale Ge-
ologkongres i Kanada i 1913 blet meddelt følgende Oversigt.
TABEL VIII.
Oversigt over Jordens Kulforraad i 1913 i Millarder ts.
Verdensdel Anthracit Stenkul Brunkul Ialt
Europa 54 693 37 784
Amerika 22 2271 2812 5105
Afrika 12 45 l 58
Asien 408 760 112 1280
Australien 1 133 36 170
Ialt. . . 497 3902 2998 7397