Moderne Motorbrændselsstoffer
Foredrag holdt som Indledning til en Diskussion i Københavns Motor Klub den 12. April 1918
Forfatter: F. Schmitto
År: 1918
Forlag: Nordisk Motor-Forlag
Sted: København
Sider: 39
UDK: 665.92 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000195
Med 12 Tabeller og 8 Illustrationer i Teksten.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
»Trotyl«, spiller en stor Rolle. I 1916 androg Amerikas Ben-
zolfremstilling kun ca: 67,000 ts., medens man regner, at den
i Aar vil være bragt op paa ca: 400,000 ts.
I Begyndelsen havde man nogle Vanskeligheder ved at
faa Motorerne til at gaa med Benzol; men ved passende Æn-
dringer af Karburatorkonstruktionen overvandt man snart
disse Vanskeligheder, og Benzolen har nu gode Chancer for
at optage Konkurrencen med Benzinen, dels fordi Benzol-
driften med de i Fremtiden sandsynlige Priser paa Benzin
og Benzol vil stille sig noget billigere, og dels fordi Benzolen
med sin større Vægtfylde har større Varmeindhold, og man
derfor med samme Brændselsmængde kan medføre 20 %
flere Varmeenheder i Benzol end i Benzin, saa at Vognens
Aktionsradius ogsaa forøges med 20 %. Skadelige Indvirk-
ninger paa Motoren optræder hverken i større eller mindre
Grad end med Benzin, forudsat at Karburatoren er indregu-
leret for Benzol. Kultilsætning skyldes som Regel Karbura-
toren og ikke Benzolen. Det svovlholdige Thiophen, som i
større Mængder kunde angribe Jerndelene, kommer ikke i
Betragtning, da den rensede Handelsbenzol kun indeholder
Spor deraf.
I Tyskland har nu over 100 Benzolfabrikanter indgivet et
Andragende til Rigs-Indenrigsministeriet om, at samtlige Let-
telser, som gældei- for Handelen med Benzin, maa blive op-
hævede saa snart som muligt og i hvert Fald senest ved
Fredsslutningen samt at alle Automobiler, som ikke kører
med Benzol, skal betale dobbelt Skat. Imod denne Monopo-
lisering af Benzolhandlen træder Automobil-Organisationerne
naturligvis op med størst mulig Energi.
Til de Produkter, som opstaar i større Mængder ved tør
Destillation af Kul, men som man hidtil ikke har haft til-
strækkelig Anvendelse for, hører Naftalin. I Forhold til Mæng-
den af bearbejdet Kul udvindes ca: 0,3 % Naftalin, medens
Udbyttet af Tjæren er 4—5 % Rennaftalin. Produktionen var
i Tyskland 10'12 ca: 50,000 ts. og er under Krigen steget ti?
80,000 ts. Prisen svinger for Raanaftalin mellem 30 og 75
Mark og for Rennaftalin mellem 100 og 180 Mark pr. ton.