Moderne Motorbrændselsstoffer
Foredrag holdt som Indledning til en Diskussion i Københavns Motor Klub den 12. April 1918
Forfatter: F. Schmitto
År: 1918
Forlag: Nordisk Motor-Forlag
Sted: København
Sider: 39
UDK: 665.92 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000195
Med 12 Tabeller og 8 Illustrationer i Teksten.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Foruden Stenkulstjæren er der ogsaa andre tjæreagtige
Raamaterialer, som kan benyttes som Udgangspunkt for Frem-
stilling af Motorbrændselsstoffer. Saaledes kan der af Brun-
kulstjære, der udvindes som Hovedprodukt ved tør Destilla-
tion af Brunkul, fremstilles Benzol-, Toluol- og Xylol-frak-
tioner, som er særdeles anvendelige som Motorbrændselsstof-
fer, navnlig i Dieselmotorer, og i denne Forbindelse kan næv-
nes, at Mahler fornylig i Wiener-Automobilklub har givet Med-
delelse om en af ham patenteret Fremgangsmaade og en
Diisekonstruktion, hvorved Dieselmotoren kan bringes til at
løbe med stort Omdrejningsantal, hvilket er den første Grund-
betingelse for dens Anvendelighed som Automobilmotor.
Ganske tilsvarende Produkter faas ved Forarbejdning af
bituminøse Skifere. Mægtige Lag af Olieskifere findes i Skot-
land, hvor der i Aaret 1909 af 3 Mill. ts. Skifer blev udvundet
280,000 ts. Raatjære og 57,000 ts. Ammoniumsulfat, der benyt-
tes som Gødning. Lignende Industrier findes i Sydfrankrig
og i Australien.
I Tyskland er der uhyre Lejer af olieholdige Skifer. Strem-
me har udregnet, at der findes i det mindste 2000 Mill. ts. Ski-
fer, hvoraf der ved Destillation kunde udvindes 111 Mill. ts.
Olie, som vilde svare til Tysklands samlede Forbrug af Raa-
olie i ca: 150 Aar (750 Mill. 1. om Aaret).
Den tyske Militærforvaltning har rettet sin Opmærksom-
hed mod denne nye Kilde til Fremstilling af Raaolie, og det
preussiske Krigsministerium har overdraget Professor Eng-
ler i Karlsruhe at undersøge Syd- og Nordtysklands Skifer-
lej ei* for deres Bitumenindhold for at afgøre, om deres Bear-
bejdning kan betale sig.
Vi kommer nu til den tredje og sidste store Hovedgruppe af
Motorbrændselsstoffer, nemlig Sprit.
Spiritus fremstilles som bekendt ved at forvandle Stivelse
eller Cellulose til gæringsdygtigt Sukker, hvoraf Alkoholer
saa udvindes ved Destillation.
Raamaterialerne til Spritfremstillingen er ikke de samme
i de forskellige Lande; der anvendes baade Kartofler, Majs
og Brødkorn, endvidere Sukkerroer og Melasse. Imod Anven-