Moderne Motorbrændselsstoffer
Foredrag holdt som Indledning til en Diskussion i Københavns Motor Klub den 12. April 1918

31 Under det sidste Forsøg var der tilsat en Smule Æter for at gøre Blandingen lettere antændelig. Æteren viste ogsaa straks sin gode Virkning ved det forøgede Kilometerantal, men imod dets Anvendelse taler dets uforholdsmæssig høje Pris. Foruden Æter har man ogsaa prøvet at tilsætte andre sær- lig let forbrændelige Stoffer til Blandingsvædskerne, og en Overgang hertil danner Forøgelse af Lufttilførselen for at modvirke en mindre fuldkommen Konstruktion af Karbura- toren. Af let antændelige Tilsætningsstoffer kan nævnes: Kamfer. Nogle hævder, at de har fundet en god Virkning af Kamferet, medens andre har fundet det modsatte. Knight hævder, at en mulig Forøgelse af Kraftudviklingen af Benzin, tilsat med Kamfer, maa tilskrives en ren mekanisk Virkning, idet Kamferet bidrager til en finere Forstøvning af Benzinen, løvrigt er en saadan Tilsætning til Benzin ikke at anbeiale, fordi en Forøgelse af Benzinens Energimængde ikke svarer til de nuværende Motorers Konstruktion. Man har ogsaa prøvet paa at tilføre Brændselsvædsken ren Ilt gennem en Iltbombe i Forbindelse med Motorens Suge- ledning. Fremgangsmaaden er indviklet; den rene Ilt er kost- bar i Forhold til den gratis i den atmosfæriske Luft, og Mo- toren kan tage Skade af de udviklede høje Temperaturer. Endelig har man tilsat Brændselsvædsken forskellige rene Eksplosivstoffer som Pikrinsyre, Nitroglycerin, Ammonium- nitrat, Dinitrotoluol o. s. v. Imod Anvendelsen af den Slags Eksplosivstoffer kan indvendes, bortset fra deres Farlighed, at de fuldstændig forandrer Gasblandingens Karakter, saale- des at en ellers langsomt og blødt brændende Blanding selv ved almindelig Antændelse eksploderer skarpt og hurtigt. Det- te betyder maaske ikke saa meget, naar Motoren er i stort Omdrejningsantal, fordi Stemplet da har saa stor Bevægelses- hastighed, at det i hvert Fald tildels kan undvige Eksplosions- bølgen; men ved Igangsætningen vil Motoren blive udsat for meget store Paavirkninger, som let kan fremkalde et Brud. Sluttelig skal ogsaa nævnes, at man har søgt at »made« Brændselsvædsken med Acetylen, dels under Starten, dels un- der Gangen. Acetylenen benyttes her opløst i Acetone som den s. k. »Dissousgas«, og Forsøg, der er foretaget her i Lan- det, har vist, at Dissousgassen er særdeles anvendelig til at