Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

saakaldte gye (paa Jæderen gilje, paa Voss svoiv, medens der i Hardanger kun er en tvers over biterne liggende stang, rand aa s, for samme brug). Som det vil sees, er gyen (pl. IX fig 4 e og 2, pl. X fig. 1) fæstet til en stander eller «oke», og denne igjen hviler nederst i en fordybning paa det fra væggen fremspringende bjelke- hoved, medens den øverst bevæger sig frit i et hul i den tversover biterne liggende stok. Den sidste har paa to steder af undersiden indskjæringer, saa at den gaar ned over biterne, hvortil den ogsaa er fæstet med store nagler. Gyen ender i en dyrehals, forsiret med udskjæringer, og viser flere spor efter den skik, at bryllupsfolket, naar- det kom ind i stuen, huggede med øxe og kaarder i gyen. For at holde denne fast paa sit sted er den ved en jernlænke bun- den til en bolt i den nærmeste bite. Ellers træffes her alt, hvad der viser sig ejendommeligt for de gamle stuehuse: samme grundplan og inddeling; et lidet loft, her kaldet skjentile (d. e. skjaldpili, egentlig gulvbordene), hvortil ad- gangen er fra en trappe eller stige i kleven; kun en smal stander mellem stuens døre med udbuget form og prydet med udskjæringer (pl. X fig. 2) og en panelvæg mellem standeren og endegavlen; intet lys uden gjennem Ijoren, gluggen i koven og en lignende paa loftet; jordgulv og langs de trende vægge paller eller bænke, fyldte med muld; skot paa to sider, torvtag Og naamtrod (s. 6,1), hvilket dog ikke viser sig i tegningen; høje dørtærskler (pl. IX fig. 2) og lave døraabninger; endelig højsædet for enden af bordet mellem skabet h (pl. IX fig. 4) og gavlvæggen. fremgaar tiden 1766—1808, dog rimeligvis, efter den stil at dømme, hvori hele indredningen er holdt, nærmere det første end det sidste aar. Denne antagelse bliver ogsaa styrket derved, at den bygde- snedker, ved navn Børje Kittelsen, der arbeidede hele udstyret, efter hvad der blev sagt paa gaarden til arkitekt H. Thorsen under hans aftegning af huset, døde mellem 1837 og 1842 nær IOO aar gammel og var omtrent i 30 aarsalderen, da han udførte arbeidet. Tiden for dette bliver saaledes omkring 1775. Hvad enkelthederne angaar, gjengiver pl. XIII fig. 6 i større maalestok de runde endestolper i svalgangen (jfr. pl. XII fig. 1), og pi. Xin fig. 7 de firkantede standere paa samme sted. Den ene seng (pl XII fig 5 g) sees i oprids fra to sider paa pl. XIII fig. 4, og den anden seng (pl. XII fig 5 l) tilligemed de nærstaaende skabe i og k sees foran fra paa pl. XIII fig. 1. 2. 3 og fra siden af sammest. fig. 5, hvortil kan føjes, at døren i aflukket fig. 2 har aabent gitter, og at der igjennem venstre dør i fig. 3 er nedgang til kjelderen. Endvidere fremstilles stykket mellem stuens begge døre i oprids paa pl. XIII fig. 8 og snittet a—b i fig. 9, samt bordet fra to sider i fig. 10. Endelig vil der tvers over det samle stykke mellem begge døre sees en, som det synes, senere tilføjet hylde- lignende indretning (fig. 8) med en rullestok under for haandklæ- det. Dette er den over en stor del af landet i sin tid sedvanlige saakaldte bustehylde eller kast, for derpaa at lægge børste og kam. I den stil, som træffes paa senge, skabe m. v., sees overalt vid- ner om, at den er udgaaet fra den hollandske renæssanse paa Kri- stian IVdes tid. Denne stil kom da efter kulturens sedvanlige gang først fra udlandet til vore byer, herresæder og embedsgaarde, og derfra udbredte den sig senere til bønderne, hos hvem den, dog ikke uden visse ejendommelige tillæg og afændringer og fremdeles paavirket af den nyere rokokostil, har holdt sig lige til ind i vort hundredaar. Pl. XII og XIII fremstille en stuebygning paa søndre ØDEGAARD i Rauland, som blev nedtagen i slutningen af 1882. Dette hus viser næsten alle de forandringer, som stuehuset har undergaaet paa østlandet til henimod vore dage, og giver saaledes et samlet billede af gangen i den hele udvikling. Som det vil sees, havde stuen fra først af den gamle grundplan og indretning med are, Ijore, ingen vinduer undtagen i koven og paa loftet (pl. XII fig. i. 2), 3 biter over raanden ligesom i Kvestestuen, muldbænke, den gamle plads for højsædet (pl. XII fig. 5 e) og skot paa to sider. Senere har man sløifet aren og Ijoren, tilsat en peis med skorsten (pl. XII fig. 5 b), gravet en kjelder under det store rum med nedgang fra dette (pl. XII fig. 2. 3), lagt trægulv, udskaaret vinduer i gavlvæggen og som følge deraf borttaget to stolper og taget af dens skot (pl. XII fig. 5 e), endvidere borttaget de gamle biter, og noget nedenfor deres væghuller (pl. XII fig. 2) indsat nye tvertræer og lagt gulv derpaa, hvorved der saaledes fremkom et loftsrum over stuen; endelig har man for at skaffe dette rum lys og aabne en adgang dertil, dels midt i den ydre gavlvæg udskaaret et vindu og dels midt i den indre gavlvæg en døraabning (pl. XII fig 2. 3). Dertil kommer, at stuen samtidig med disse forandringer havde faaet ny indredning med tilhørende skabe og senge samt de to langaaser, hvorpaa sperrerne hvilede. Stuen fremviste saaledes to forskjellige tider, som ogsaa lade sig nærmere bestemme. Der fandtes nemlig i en stok ved siden af indgangsdøren udskaaret med en skolp eller hulmeisel 5 tegn, (pl. XII fig. 4), hvoraf det sidste vistnok med rette blev opfattet kun som et slags forsiring, men de 4 øvrige som sifre i et aarstal. Det første og de to sidste af disse tegn bleve ogsaa vistnok rigtig antagne for tallene 1, 7 og 1. Naar man derimod læste ogsaa det 2det tal som 1, og saaledes fik ud, at stuen skrev sig fra 1171, kunde dette paa forhaand siges at være umuligt, da man først over 200 aar senere begyndte at bruge arabiske tal her i landet. Des- uden har den nævnte læsning ingen støtte i tallets form, der. vist- nok er lidt egen, rimeligvis fordi det har være vanskeligt med det anførte redskab at frembringe runde træk, men dog neppe kan be- tegne andet end tallet 6. Stuen skulde altsaa være opført i 1671 eller kort tid efter Kvestestuen (jfr. s. 7,1), hvad der ogsaa har al rimelighed for sig. Ogsaa naar de oven paapegede forandringer ere foretagne, kan bestemmes ved at se hen til den højre dør i det store vægskab (pl. XIII fig. 3). Her sees inde i fyldingens forsiring Christian VIIs navnesiffer med krone over, hvoraf altsaa Omtrent samtidige med de to næstforegaaende ere stuerne paa BRU og GAARDSJORDE (pl. XIV), der ogsaa vise, at de væsentlig havde samme indretning som hine fra først af og senere have undergaaet samme forandringer. Huset paa BRU har endnu, som det vil sees, den gamle grund- plan (fig. 3) og paa to sider skot med et kloset i enden ligesom Raudlandsstuen (s. 3,1). Oprindelig havde stuen ogsaa Ijore, hvoraf der endnu er levninger i taget, endvidere are, aabent loft over stuen, men ingen lysaabninger i væggene undtagen i koven og loftet. Senere er der som støtter for sperrerne lagt to langaaser, og det store rum har faaet peis og skorsten (fig. 3), -fladt loft og to vinduer, og for ikke at stænge lys og sol ud fra disse, har man paa gavlsidens skot borttaget baade dets stolper og tag. Fig. 4 er et snit ab paa fig. 1. Hvad vi have seet i stuen paa Bru, viser sig ogsaa væsentlig i den paa GAARDSJORDE eller rettere i dens højre halvdel. Den anden halvdel maa derimod, skjønt den har sin egen indgang og lignende svalgang som hin, være senere tilføjet. Dette kan sluttes deraf, at der i fig. 5 midt imellem begge døre sees tydelige merker paa, hvor den højre stue endte, og navnlig øverst et lev- net fremstaaende nov eller enden af en stok. Dertil komtfier, at mønsteret i udskjæringerne paa standerne i den venstre halvdels skot (fig. 5 æ) er noget forskjelligt fra mønsteret (fig. 7) paa det tilsvarende sted i den anden halvdel. Dog er mønsteret ikke ganske sig selv ligt overalt paa hver af disse halvdele, hvorimod der paa enkelte steder viser sig variationer (fig. 8) fra, hvad der kan siges at være det sedvanligste.