Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

— 11 Pl. XVIII viser for det første en stuebygning paa HUSE i Hardanger. Denne er noget forskjellig fra de fleste gamle byg- ninger af det slags. Vel var ogsaa den oprindelig uden vinduer og ydre eller indre paneling samt dækket med torv; ligeledes laa dens gulve fra først af lavere end nu, saa at dørtærsk- lerne vare højere, og, som det vil sees (fig. 2—4), har den endnu baade Ijore og et tag, der bæres alene af sperrer; som ellers træffes her ogsaa en forstue (fig. 5 A), med indgang (a) paa husets lang- side, og et større rum eller den egentlige stue (fig. 5 B). Derimod har den sidste kun én dør, og da denne staar midt paa væg- gen (fig. 3, %Bb), var der følgelig ikke nogen kove eller kleve. Vi have saaledes her nærmest et sidestykke til det gamle stuehus paa Landsvik (s. 5), og, ligesom dette, havde mulig ogsaa det her omhandlede hus skot eller sval paa to sider. løvrigt er heller ikke forstuen, der for største delen kun bestaar af standerverk, bevaret i sin oprindelige tilstand; som det heder, skal der ogsaa paa dens anden side have været et rum i lighed med den egent" lige stue. I alle fald kan det sees af den levning fra ældre tid (fig. 6), som findes i forstuens fremvæg, at bygningen ogsaa her har undergaaet nogen forandring. Det egentlig karakteristiske ved huset, og som bedst vidner om dets alder, er den indre dør og dens nærmeste omgivelser (fig. 1). Dog maa det bemerkes, at halvsøilernes fodstykker i sin ne- derste del, som antydet paa tegningen, skjules af det nye gulv, og at selve døren ikke har sin oprindelige plads, idet den (se snittet nederst i fig. 1) paa grund af det tilsatte panel (a) er flyttet fra b til c. Hvad der først falder i øinene er dørens rige jernbeslag og de omgivende halvsøiler samt deres med 3 taugsnoninger (ligesom i Finneloftet paa Vossevangen) forsirede arkivolte, alt i rundbuet og navnlig romansk stil. Dertil kommer, at de til portalets beteskier paa hver side stødende stokke i sine afskraanede ender have ud- skaarne listforsiringer. Saadanne og af noget lignende form træffes ellers kun i bygninger fra middelalderen og paa forskjellige kanter af landet, saaledes i stuen fra Uv i Trøndelagen (pl. VIII fig. 3, 4, 6), i den forlængst borttagne stue paa Hvale i Sogndal (Urda I pi. 7 fig. 2) samt i et loft paa Lødve paa Vossevangen og et andet paa Rolstad i Gudbrandsdalen. Dersom vi her kunde holde os udelukkende til stilen i bygningens forsiringer, maatte huset antages at hidrøre senest fra det 14de hundredaar. Men da den rundbuede stil hos os i mange tilfælde har vedligeholdt sig længere ned i tiden, tør det med sikkerhed kun siges, at bygningen i sin ældste del ikke vel kan være yngre end ca. 1500. Paa samme plade gjengives i fig. 7 en del af en stuebygning paa SANDVEN. Denne er fra nyere tid og i sin helhed af liden interesse, ihvorvel dens røgovn endnu er tilstede, hvad der nu er meget sjeldent. Dog er det ikke af denne grund, at bygningen her tildels afbildes, men for at vise dens sindrige, vistnok en nyere tid tilhørende, indretning af lugen over Ijorehullet og dens stang. Som det vil sees, er nemlig lugen ikke løs som ellers (jfr- s. 9) men ved et hængsel fæstet til Ijorekarmens ene side; heller ikke er der en hel stang, som strækker sig ned i stuen, hvorimod stangen bestaar af flere bevægelige dele, saaledes at de gamle ulemper (jfr. s. 10) undgaaes, idet man blot behøver at drage snoren til sig eller slippe den for at aabne eller lukke Ijoren. Selv- følgelig er dog denne indretning og navnlig lugens eller «fjælens» befæstning til karmen betinget af, at stuen har vinduer, og Ijoren faar saaledes kun anvendelse som udgang for røgen, kor at det sidste ej skal hindres af luftdraget fra det nærmeste, højere liggende tag, er der ogsaa, som det vil sees, anbragt en opretstaaende skjærm paa den anden side af Ijorehullet. De to stuebygninger, som sees paa pl. XIX, ere indbyrdes kun lidet forskjellige, og neppe tør nogen af dem ansees ældre end fra slutningen af det 17de hundredaar, skjønt deres romanskformede prydelser paa svalgangen (fig. 6, 10) i sig selv kunde pege op til middelalderen; dog synes stuen paa Roland at være yngst. Begge have endnu den gamle grundplan, skot paa langsiden samt torv som tagdækning, og oprindelig havde de ogsaa den øvrige indretning, som tilhører en arestue, dog vides det ikke, om der var skot ogsaa paa den ene gavlside, ihvorvel dette synes rimeligt. Om stuen paa BROKKE (fig. 3) blev det i 1862 sagt af ejeren, at den for flere aar siden var forhøjet med et par «veggir» (d. e. omfar eller stokkelag) og forsynet med «skjaldtile» (panel, gulv) paa tvertræerne, saa at man ogsaa over selve stuen fik et loftsrum ligesom over koven og forstuen. Ved samme leilighed er maaske det stykke af svalgangen borttaget, der, som tegningen viser, nu mangler. Skjønt jeg ikke har nogen oplysning om stuebygningen paa ROLAND, er det i sig selv klart, at om den end ikke er bleven forhøjet, saa har den dog undergaaet den anden nysomtalte for- andring, og rimeligvis fik den samtidig de to aaser (se fig. 8), hvor- paa sperrerne ligesom i Raudlandstuen (jfr. s. 3) nu hvile, samt endvidere den nederste vindski med den i kanten udsagede forsiring. Den sidste er i alle fald vistnok yngre end den vindskiprydelse, som i form af den saakaldte løbende hund findes paa Brokkestuen (fig. 4). Derimod er formen øverst oppe paa de andre vindskier rime- ligvis nedarvet fra middelalderen, dog træffes den ikke synderlig udenfor Thelemarken og Voss, hvor den nu er hyppigst, medens det ellers er sedvanligt, at vindskierne ikke strække sig længer end dertil, hvor de mødes, og at fugen ved deres sammenstød dækkes af et lidet spir, saaledes som vi kunne se paa pl. XXII fig. 4. Noget ganske eget ved Brokkestuen, og hvortil jeg kun kjen- der et sidestykke paa Lofthus i Fyresdal, er det, at stuehuset for- enes med staburet (fig. 1), saaledes at der mellem begges sval- gange gaar et galleri eller en overdækket bro med det egne navn «drombegaang>, hvis betydning jeg ikke skjønner. Forresten maa vel denne indretning, der medfører en stor bekvemmelighed, anta- ges at være oprindelig. I alle fald synes selve staburet ikke at være yngre end stuehuset, hvad der blandt andet kan sluttes af, at dets vindskiforsiring (fig. 5) er næsten aldeles lig stuebygnin- gens (fig. 4). Alle de foran omtalte stuebygninger vare, som vi have seet, paa én undtagelse nær (Rambergstuen s. 9), oprindelig «røgstuer», og nogle af dem havde paa grund af den senere tilkomne skorsten og aabne peis undergaaet flere forandringer, som dette ildsted med- førte. I det følgende derimod ville vi kun træffe saadanne huse, som allerede ved sin opførelse fik det nye slags ildsted og den der- med forbundne indretning, saaledes at de fra først af viste det nye stadium i stuebygningens udvikling. Her møder os da først paa pl. XX to huse fra nabobygder i Numedal, og hvortil der knytter sig den gunstige omstændighed, at de begge kunne sikkert dateres. Det nette hus paa nordre GJELLERUD (fig. 1, 2) er, som aarstallet paa bislagets gavl viser, opført i 1781. Sættes den tilfældige eller i alle fald uvæsentlige ting udaf betragtning, at der er dør mellem husets to mindre rum, saa viser det nye stadium eller peis- tiden, som det kan kaldes, sig deri, at huset nu har vinduer, et loft ogsaa over det store rum og en eller flere aaser som tagets bærende led. Dertil kommer, at skjønt røgstuernes grundplan endnu er bibeholdt, saa er dog indretningen blevet en anden derved, at forstuen som saadan, eller kun som en gjennemgang, er sløifet og gaaet over til et beboelsesrum, hvad der i lang tid har været et særmerke for husene paa denne side af langfjeldene og søndenfor Dovre. Efter den saaledes forandrede skik kommer man følgelig fra det frie lige ind i den egentlige stue, og for at tilvejebringe den ønskelige lunhed foran indgangen, er det gamle skot paa dette sted omdannet til et længer udspringende og mere selvstændigt bislag. Dog har det her omhandlede hus endnu bibeholdt den største del af skotet, der ogsaa ligesom oprindelig fortsætter sig langs gavl- siden og i enden har et kloset (jfr. Raudland s. 3 og søndre Gjel- lerud s. 9). Derimod er gavlsidens skot ikke, som ellers al- mindeligt, her dækket af et lavere pulttag, men faar ligesom ved Landsvikstuen (jfr. s. 5) sin beskyttelse fra husets fremspringende hovedtag. Det kan ogsaa tilføjes, at gavlspidsernes spir ved de udskaarne prydelser vise sig mere fremtrædende, til samme tid som de endnu opfylde sin egentlige bestemmelse at dække over de sammenstødende vindskiers fuge. Det andet hus, paa STERNES (fig. 3, 4), er fra 1811 (fig. 6). I alt væsentligt staar dette paa samme trin som det nysomtalte, dog har den menneskealder, som ligger mellem begge, ikke undladt at sætte sine merker. Saaledes er ogsaa resten af skotet eller svalgan- gen nu bortfaldt. Hvad bislaget angaar, er det vel endnu konstrueret af stavverk eller hjørnestolper, «skjeldtile» (panel) og sviller, lige- som stolperne ere formede paa den ældre maade. Derimod have de firkantede standere faaet forskjellige profiler og forsiringer. Blandt de sidste vil bemerkes løven, som et laan fra det norske