Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

— 13 Det andet hus (fig. i, 6, 8, io) er vistnok ikke ældre end fra forrige hundredaar og svarer i sin grundplan og indretning væsent- lig til den nysnævnte stue paa Kittilsvik, dog har det kun én ind- gangsdør og intet sengeloft, og desuden er der, ligesom i stuen paa Gammelsrud (pl. XXI fig. 6), et ur ved midten af gavlvæggen. Fig. 12 er et profil svarende til det i fig. 9. Den tredje bygning (fig. 5, 7, 10) kan neppe være tilføjet før i begyndelsen af det 19de hundredaar. Om denne er kun at merke, at den med sit fra byerne laante og for træbygninger flaue val- metag, eller som det i folkesproget kaldes talianske (d. e. italien- ske) tag, staar i skjærende modsætning til de øvrige huse. Den forrige stuebygning paa KROKEN (pl- XXII1) i Øster- dalen havde allerede før den blev aftegnet undergaaet flere for- andringer. Saaledes var taget bleven dækket med tegl (fig. i) istedetfor torv, hvorpaa det ved sin lavhed (fig. 2) ogsaa kan sees at være beregnet. I det indre var den med prikker antydede skillevæg mellem rummene C og D (fig. 5) borttaget, og døren (b) til D sløifet for at give plads for en ovn, samtidig med, at begge de nævnte rum fik den nye anvendelse at tjene som kjøkken, og loftet ovenpaa (fig- 4) eller den gamle «ram», hvortil en løs stige førte op, istedetfor sengerum blev taget til indtægt for hushold- ningen. Tænke vi os derimod disse forandringer ugjorte, saa frem- viste huset fra først af næsten overalt væsentlig det samme som andetsteds 1 landet, efterat man havde faaet skorsten med aaben peis. Dog træffes i denne henseende visse egenheder for Øster- dalen. Saaledes bæres taget her ikke sjelden alene af aaser (fig. 3) eller endog kun én aas (mønsaas), og da trykket af det slags tagled falder paa gavlvæggene, ere disse for at styrkes i sin bærekraft forbundne med bjelker eller «slinder» (fig. 3 og 4), medens det andre steder, hvor taget endnu som i røgstuetiden blev baaret af sperrer, var husets sidevægge, der bleve forbundne paa lignende maade med tvertræer eller «biter>. Dernæst har husets bislag ikke længer den gamle reisverkskonstruktion, men bestaar kun af simple firkantede standere (fig 1 og 5 A), indklædte med panel, hvortil kommer, at rummet for større lunheds skyld nu er forsynet med dør. Endelig er ogsaa den store stues indretning noget forskj el- lig fra, hvad der ellers er tilfældet. Saaledes kan det paa en maade siges,'at man har beholdt den ældste skik med to højsæder (fig. 3 B e og l), og dermed følger da et dobbelt sæt af hjørneskabe (f og k) og fremskabe (d og vi), medens derimod ikke alene gavl- bænken (i, g, jfr. pl. XXI fig. 6 A k, XXII fig. 10), men ogsaa langbordet (n og o) er delt i to, selvfølgelig for at give bekvem adgang til det senest ankomne ur (h). Til den faste skik i Øster- dalen hører ogsaa foruden de ovennævnte 4 skabe endnu et femte saadant (c), men af simplere slags og med plads ved døren, medens peisen (d) indtager den modsatte kraa; hertil kommei, at der paa den frie smalside af nysnævnte skab altid er fæstet en liden hylde, den saakaldte børstehylde, med en rund tverstok under for et haandklæde. Denne hylde havde, som ellers i landet (jfr. s. 8), oprindelig sin plads paa det smale vægstykke mellem begge døre til husets mindre rum, hvorfra den i Østerdalen blev fortrængt ved den senere tilkomne ovn. Forresten peger det forskende list- verk i de ganske nette hjørne- og fremskabe ogsaa her (jfi. s. 8) hen paa hollandske forbilleder. Dog er der ved fremskabene, som det vil sees (fig. 7)> den egenhed, der af samme grund træffes ogsaa udenfor Østerdalen, at skabets gesims skraaner ind- over mod væggen for at den kan slutte sig til stuetagets form. Hvad bygningens alder angaar, kan aarstallet 1751, som var malet indvendig over et af stuens vinduer, neppe benyttes som bevis for dens opførelsestid, men kun som vidne om, naar malingen blev udført. Snarere kunde vinduerne yde en kronologisk bestem- melse, siden glasset var fæstet til træverket med kit, og dette neppe blev anvendt paa landet hos os før ca. I75®- Men da de vinduei, huset havde, da det blev aftegnet, ikke usandsynlig vare senere tilkomne istedetfor de oprindelige med sprosser af bly eller tin, kan dets bygningstid vistnok med limelighed sættes saa langt op som idetmindste til begyndelsen af det nævnte hundi edaar. Den stuebygning, som pl. XXIV fremstiller, stod endnu, da den blev aftegnet, paa NYHUS nær Torpe kirke, men er senere kjøbt af konsul Th. Heftye og i 1884 opsat paa Frogner- sæter ved Kristiania. Som det vil sees af tegningen, er den en haandfast bygning med rundt tømmer og en mønsaas, der holder ikke mindre end 70 cm. i tvermaal. Den er fra arbeidets side en ren mønsterbygning og gjengiver, hvad der tilhørte den norske landsskik i en vis tid dog med nogle egenheder og afvigelser. Saaledes se vi her (fig. 4 jfr. fig. 1) endnu paa to sider sval- gang af stavverk med udskaarne standere (fig. 9 og 11); taget bæres af aaser, hvorpaa sperrerne hvile (fig. 2), og til beskyttelse for aasernes ender er der foran disse anbragt vindskier (fig. 8), dog her med noget rigere udskjæringer end sedvanligt; huset har, som oprindelig, kun én indgang, hvis dør viser sig af snittet fig. 6; vi træffe ogsaa den gamle inddeling (fig. 4) i forstue (B), kove (C) og den egentlige stue (D), hvis forbindelse med de førstnævnte rum sker gjennem to tætstaaende døre (fig. 10), altsammen bevis for, om det behøves, at landets gamle grundplan ogsaa har været anvendt i Hallingdal. Endvidere har den store stue den for peis- tiden typiske indretning: aaben skorsten (i) til højre for indgangen, højsædet (d) i venstre hjørne, og seng (f, jfr. snittet fig. 3) i det modsatte; til højre for højsædesbænken et fremskab (g, jfr. fig. 2, 3 og 14) med afskraanet overdel og til venstre et hjørneskab, staaende paa bænken (a, jfr. fig. 2 og 12); endelig foruden højsædes- bænken ogsaa en fast bænk (b) langs gavlsiden. Eget for denne stue er det derimod, at den i det største rum hverken har tvertræ (slinde, bite) eller vindu bag højsædet, men derimod et tredje skab (fig. 4 Dh, jfr. fig. 13) ligesom i Østerdalen, samt at forstuen og koven have aabent loft. Det væsentligste særmerke er dog, at indgangen til forstuen ikke, som ellers, er paa husets langside men i brystet, hvor svalgangen heller ikke, som oprindelig tilfældet, dækkes med pulttag, men er aaben helt op under det fremspringende hovedtag; og ihvorvel brystværnet foran svalen fremviser de fra stabburene velkjendte forsiringer (jfr. fig. 5), saa er derimod formen af hjørnestøtterne i midten (jfr. fig. 7) med deres kugle paa toppen ganske fremmed og laant fra udenbygdes stenbalustre. Stuen kaldtes paa stedet «Torkjellstuen», fordi den var byg- get af en bonde ved navn Thorkell. Han hørte tilden i sagnene1 meget omtalte slegt fra Villand i Hol, hvoraf mange udmerkede sig baade ved sin legemsstyrke, som de dog misbrugte til slags- maal, og derved, at de vare dygtige tømmermænd og træskjærere, fra hvem ogsaa «de bedste stuer i Ustedalen med vakker og statelig træstil» skal hidrøre. Thorkell havde aatte brødre, men han var «den klogeste» af dem alle; «han var lensmand nedenfor skogen og søndenfor aasen og kunde saameget, at han førte sag paa thinget. Han var gild til at bygge huse, og dem krotede han selv fint ud, som endnu viser sig paa thingstuen paa Sundre, der er opsat af ham.» Som det siges, var han morfaders broder af Elling Asiesen Roe, der blev født 1795, og opførelsen af den her omhandlede stuebygning kan saaledes sættes til tiden før 174° men noget efter 1700. Den bliver følgelig omtrent samtidig med Hovestuen (fra Thelemarken) paa Bygdø, der er opført 1738. Dog viser den sidste et mere fremrykket stadium derved, at dens stør- ste rum er dækket med flad himling, skjønt den ellers har den gamle indretning og til to sider svalgang, som dog paa langsiden stanser halvvejs, for ikke at tage lyset bort fra vinduet bag højsædet. Pl. XXV gjengiver en stuebygning paa TRØNNES i Øster- dalen med udeladelse af flere nyere tilsætninger. Det maa derhos lægges merke til, at ogsaa bordklædningen med dens hjørnepilastre hidrører fra nyere tid, og ligeledes de rum, som findes paa to sider af B (fig. 4). Heraf følger, at bygningen oprindelig undtagen i et punkt, der senere skal omtales, har været som andre østerdalske stuer eller af samme typ som den paa Kroken. Den har saaledes omfattet 4 rum (fig. 4). Det største (A) viser aabent loft, dog med forskaling af tagets aaser, 2 langslinder (fig. 3) og foruden i) J. Nielsen, Sögnir s. 10 og Gödecke, Turistbref s. 69—71.