Kunst Og Haandværk Fra Norges Fortid

andre skabe et hjørneskab (hg. 6) af de ovennævnte med børste- hylde samt en indgangsdør fra bislaget (C) og to andre tætstaa- ende døre. Af de sidste kan ogsaa sikkert sluttes, at rummet B oprindelig, som ellers, var delt i to, hvoraf det ene havde trappe op til loftet eller «ramen». Senere har man da borttaget væggen mellem disse rum og, som ovenfor berørt, paa to sider gjort til- bygninger, hvortil adgangen aabnedes ved at udskjære nye døre i de gamle vægge. Derimod træffe vi her noget aldeles nyt, idet der, som ellers oftere i Østerdalen efter peistidens begyndelse, ovenpaa bislaget er sat et 2det stokverk; dette sees forfra og fra siden i fig. i og 2 og i sit indre efter snittet abed (fig. 3) og snittet ef (fig. 5) paa grundplanen (fig. 4). Herved fik huset et 5te rum med trappe (fig. 4) op fra bislaget og som anvendtes til opbevarelse især af fa- miljens gangklæder, saaledes at man nu havde disse i nærheden, istedetfor at de tilforn maatte hentes fra stabburet. Paa grund af sit taarnmæssige udseende fik denne paabygning navnet barfrey Dette er nemlig en forvanskning af det middelhøjtyske ord bercfrit eller berfrit, hvis oprindelige betydning er et trætaarn, der an- vendtes i middelalderen ved beleiringer. Som jeg paa et andet stedI 1 har vist, vare barfrøerne almindelige over hele Østerdalen, men ukj endte andre steder i landet. De kunde ej være ældre end peistidens begyndelse eller omtr. 1600, da de, som det vil sees, betinges af, at der midt paa husets langside er en indgangs- dør til den store stue og foran denne et bislag, hvad der først fandt sted fra det nævnte tidspunkt. Rimeligvis var baade navnet og tingen indkommet over Trysil fra de tilgrænsende svenske bygder navnlig Dalarne, hvor en saadan bygningsdel og her med navnet barfrid var almindelig kjendt. Barfrøerne udbredte sig sterkt i Østerdalen gjennem det 17de og 18de hundredaar, men nu i mange aar er der ikke bygget nye, hvorimod man har borttaget det ene efter det andet, fordi de paa grund af sin stilling til hovedbygningen fremkaldte raadenhed i denne. Sedvanligst dannede barfrøets tag- en vinkel med hovedtaget, saaledes som det vil sees af tegningen og det vedføjede træsnit, at man i Østerdalen, som vi have seet, ovenpaa bislaget satte et barfrø, hvorved man atter fik et nyt rum, men som rigtignok paa grund af de ovenberørte ulemper igjen maatte sløifes. En helt anden fremgangsmaade i ovennævnte hensende kom til anvendelse dels i flere østlandske bygder udenfor østerdalen og dels i den sydligste del af det throndhjemske. Her forhøjede man forstuens og kovens omgivningsvægge, saa at der over disse rum fremkom et 2det stokverk, og for at faa adgang til dette blev efter middelaldersk skik opført en udvendig trappe langs væggen med overdækkende svalgang. Eilert Sundt kalder dette slags huse «ramloftsstuer», men foruden at dette navn, saavidt jeg ved, er ukjendt i bygderne selv, saa er det vildledende eller ialfald lidet betegnende; thi «ram» fandtes der ogsaa fra først af i enhver stuebygning, da det rum, der var over for- stuen og koven mellem gulvet og taget, blev kaldt saaledes mange steder (ogsaa «loft» eller «trev»). Jeg foretrækker derfor som navn paa disse stuer ordet korsbygninger, der ogsaa bruges i denne betydning ialfald paa Hedemarken og giver en passende betegnelse for deres udseende i forhold til andre huse. Om man har kjendt korsbygninger i middelalderen, vides ikke; dog er det ikke usandsynligt, men da naturligvis med are i det store rum. Muligt er ogsaa den gamle bygning paa Stemsrud i Grue fra den tid, saaledes som sagnet fortæller. Men den viser sig at have undergaaet saa store forandringer, at dens opførelsestid er usikker, og den egner sig heller ikke til afbildning. Derimod gjengives her paa pi. XXl'I den gamle korsbyg- ning paa HUSEBY i Stange. Ogsaa denne er nu meget forandret ved om- og tilbygninger, men den kan dog med fuld sikkerhed restaureres saaledes, som arkitekt Thorsens tegning viser. Vi se i her i fig. 1 et oprids af bygningen, i fig. 2 grundplan af iste stok- verk og i fig. 3 af 2det tilligemed taget. Huset har følgelig endnu den gamle typiske indretning: forstue (fig. 2 A), kove (C) og den egentlige stue (B) med peis (a) i det ene hjørne og bænk langs væggene, dog er af den sidste kun lidet levnet. For- resten træffes her flere meget vel udførte snedkerarbeider i renæs- sansestil efter hollandske mønstre, saaledes et vægpanel eller en «højsædestavle» (fig. 6) og to skabe (fig. 7 og 8), alle forsirede 1 med udskjæringer og malerier. Blandt disse fremstilles i de mel- lemste fyldinger (fig. 6) Kristus i midten, paa den ene side Marias i1 bebudelse, paa den anden Kristi fødsel. Det 2det stokverk il (fig- 1 °g 3) har udgjort et udelt rum med vindu i hver ende. Paa væggene i dette rum findes med limfarve dels nette orna- mentale malerier (fig. 5) og dels en naiv fremstilling af de fem sanser (fig. 4). Personernes dragter tilhøre det 17de hundredaar, i| °g bygningen selv kan vel nærmest henføres til Kristian IVdes senere dage eller tiden efter 1600 men før 1648. i- der er laant fra Eilert Sundt’s bog2. Men undertiden gik barfrøets tag parallelt med hovedbygningens, saa at det havde gavlenderne mod samme sider som denne. Dette var f. ex. tilfældet i et for nogle aar siden nedrevet stuehus paa Steien i Lilleelvedal. I det foregaaende er oftere antydet som grund til de for- andringer, stuebygningen har undergaaet, at der føltes en trang til flere rum. Dog var det først ud i det 18de hundredaar, at man for at tilfredsstille denne trang forøgede husets omfang ved tilbygninger i iste stokverk, saaledes som vi have seet paa Trønnes, da dette medførte sine vanskeligheder og ulemper, saa- længe man kun havde én skorsten og ingen ovne. Derimod søgte man paa østlandet, da peisen kom i brug, at forøge rummet paa en anden maade. Som nys ovenfor omtalt, indrettede man en dør fra det frie til den store stue, omdannede eller indskræn- kede svalgangen til et bislag og sløifede den ydre dør i forstuen, saaledes at denne ikke længer, som før, kun tjente til gjennem- gang men gik over til et beboelsesrum. Det næste skridt var, I Den anden korsbygning, vi kjende, er ogsaa fra Hedemarken. Den staar paa VOLL i Vang og sees afbildet pl. XXVII med udeladelse af nogle nyere tilsætninger. Den er sandsynligvis endel i' aar yngre end Husebystuen, men har, som det vil sees, gjennem- gaaende samme hovedform og indretning, naar undtages, at 2det stokverk over forstuen (fig. 6 A) og koven (B) ved en panelvæg j| er delt i to rum, det ene med vindu i gavlen, det andet med vindu i langvæggen mod skorstenspiben og over sidebygningens tag (fig. 2 og 4). Fig. i viser huset bagfra og fig. 2 fra siden. Fig. 3 er et langsnit gjennem cd i fig. 6, fig. 4 et tversnit gjennem ab sammesteds, og fig. 5 ligeledes et tversnit gjennem ef i fig. 4. Vinduerne ere, som i Husebystuen og ellers overalt oprindelig, sammensatte af smaa ruder, forbundne med blysprosser. ’) Folkevennen, ny række V, 85. 2) « Bygningsskikken paa Landet i Norge».